Nominalsætningen og verbalsætningen på arabisk

I denne lektion i arabisk grammatik skal vi undersøge forskellen mellem nominalsætningen og verbalsætningen på arabisk. Dette er grundlæggende for at lære arabisk, forstå sætningsstrukturen og udvikle læsefærdigheden på arabisk.

På arabisk kan en sætning begynde med et substantiv eller et verbum. Ud fra sætningens første ord skelner man hovedsageligt mellem to sætningstyper:

• الجُمْلَةُ الاسْمِيَّةُ: nominalsætningen;
• الجُمْلَةُ الفِعْلِيَّةُ: verbalsætningen.

Nominalsætningen bruges ofte til at identificere, beskrive eller oplyse. Verbalsætningen bruges ofte til at udtrykke en handling. Når eleven forstår denne forskel, bliver det lettere at genkende grammatiske funktioner, kasus, kongruens og ordstilling i arabiske sætninger.

Hvad er en sætning på arabisk?

En sætning på arabisk er en gruppe ord, der giver en fuldstændig mening. Den kan oplyse, beskrive en situation, udtrykke en handling eller fortælle om en begivenhed.

For at forstå arabisk grammatik godt skal man kunne genkende den anvendte sætningstype. Reglerne er ikke helt de samme, alt efter om sætningen begynder med et substantiv eller et verbum.

De to sætningstyper på arabisk

Denne skelnen er grundlæggende. Den gør det muligt at vide, om man skal lede efter en مُبْتَدَأ og en خَبَر, eller efter et فِعْل, en فَاعِل og nogle gange et مَفْعُولٌ بِهِ.

Nominalsætningen på arabisk

Nominalsætningen på arabisk kaldes الجُمْلَةُ الاسْمِيَّةُ. Den begynder normalt med et substantiv, et pronomen, et egennavn eller et demonstrativt pronomen.

Den består ofte af to hovedelementer:

• المُبْتَدَأُ: det indledende led, som der tales om, også kaldet mubtada;
• الخَبَرُ: den oplysning, der gives om dette led, kaldet khabar.

Et enkelt eksempel:

مُحَمَّدٌ رَسُولٌ
Muhammad er et sendebud.

I denne sætning er مُحَمَّدٌ مُبْتَدَأ, og رَسُولٌ er خَبَر.

Mubtada: المُبْتَدَأُ

المُبْتَدَأُ er det ord eller den ordgruppe, der tales om. Det står normalt i nominativ, som kaldes مَرْفُوعٌ.

Det kan være:

• et egennavn;
• et substantiv bestemt med ال;
• et personligt pronomen;
• et demonstrativt pronomen;
• en nominalgruppe.

Eksempler:

• أَحْمَدُ طَالِبٌ: Ahmad er studerende;
• هُوَ طَالِبٌ جَيِّدٌ: han er en dygtig studerende;
• هَذَا كِتَابٌ: dette er en bog;
• الكَلْبُ جَالِسٌ: hunden sidder;
• اَلْقُرْآنُ كِتَابٌ: Koranen er en bog.

Khabar: الخَبَرُ

الخَبَرُ giver en oplysning om المُبْتَدَأُ. Det fuldender nominalsætningens betydning.

Khabar kan have flere former:

• et substantiv eller et adjektiv;
• et udtryk med en præposition;
• en verbalsætning;
• en anden nominalsætning;
• en konstruktion knyttet til subjektet.

Eksempler:

• أَحْمَدُ طَالِبٌ: Ahmad er studerende;
• أَحْمَدُ فِي الفَصْلِ: Ahmad er i klasseværelset;
• مُحَمَّدٌ خَرَجَ مِنَ الجَامِعَةِ: Muhammad gik ud af universitetet;
• رَشِيدٌ أُمُّهُ صَالِحَةٌ: Rachid, hans mor er from.

Kongruens mellem mubtada og khabar

I en enkel nominalsætning stemmer khabar normalt overens med mubtada i køn og tal.

Eksempler:

• الطَّالِبُ مُجْتَهِدٌ: den mandlige studerende er flittig;
• الطَّالِبَةُ مُجْتَهِدَةٌ: den kvindelige studerende er flittig;
• الطُّلَّابُ مُجْتَهِدُونَ: de mandlige studerende er flittige;
• الطَّالِبَاتُ مُجْتَهِدَاتٌ: de kvindelige studerende er flittige.

Når et uregelmæssigt flertal betegner ikke-menneskelige ting, kan khabar ofte stå i hunkøn ental.

فَتِلْكَ بُيُوتُهُمْ خَاوِيَةً
Dette er deres huse, øde på grund af deres ugerninger. (27:52)

Koraniske eksempler på nominalsætninger

وَاللَّـهُ سَمِيعٌ عَلِيمٌ
Og Allah er Althørende, Alvidende. (2:224)

وَأَنتُمْ ظَالِمُونَ
Mens I var uretfærdige. (2:92)

إِنَّ أَكْرَمَكُمْ عِندَ اللَّـهِ أَتْقَاكُمْ
Den ædleste af jer hos Allah er den mest gudfrygtige. (49:13)

أَنتَ مَوْلَانَا
Du er vores Beskytter. (2:286)

قَالَ أَنَا يُوسُفُ وَهَذَا أَخِي
Han sagde: »Jeg er Josef, og dette er min bror.« (12:90)

وَأُولَـٰئِكَ هُمُ الْمُفْلِحُونَ
Og det er dem, der har fremgang. (2:5)

الْحَمْدُ لِلَّـهِ رَبِّ الْعَالَمِينَ
Lovprisningen tilkommer Allah, alverdens Herre. (1:2)

وَإِلَـٰهُكُمْ إِلَـٰهٌ وَاحِدٌ
Og jeres gud er én eneste Gud. (2:163)

الَّذِينَ هُمْ فِي صَلَاتِهِمْ خَاشِعُونَ
De, der er ydmyge i deres bøn. (23:2)

Verbalsætningen på arabisk

Verbalsætningen på arabisk kaldes الجُمْلَةُ الفِعْلِيَّةُ. Den begynder normalt med et verbum.

Den består ofte af tre led:

• الفِعْلُ: verbet;
• الفَاعِلُ: subjektet, som udfører handlingen;
• المَفْعُولُ بِهِ: objektet, når sætningen indeholder et sådant led.

Den normale rækkefølge er derfor:

فِعْلٌ + فَاعِلٌ + مَفْعُولٌ بِهِ
Verbum + subjekt + objekt

Eksempel på en verbalsætning

وَقَتَلَ دَاوُودُ جَالُوتَ
Og David dræbte Goliat. (2:251)

Verbet i verbalsætningen

Verbet udtrykker en handling eller en begivenhed. Det kan stå i fortid, nutid eller fremtid. I de første lektioner møder man ofte verbet i fortid, som kaldes فِعْلٌ مَاضٍ.

Eksempler:

• ذَهَبَ: han gik;
• خَرَجَ: han gik ud;
• أَكَلَ: han spiste;
• قَرَأَ: han læste.

Subjektet i verbalsætningen: الفَاعِلُ

Subjektet i verbalsætningen kaldes الفَاعِلُ. Det viser, hvem der udfører handlingen. Det står normalt i nominativ.

Eksempler:

• ذَهَبَ أَحْمَدُ إِلَى الجَامِعَةِ: Ahmad gik til universitetet;
• خَرَجَ المُدَرِّسُ مِنْ فَصْلٍ: læreren gik ud af et klasseværelse;
• ذَهَبَ الرَّجُلُ إِلَى البَيْتِ: manden gik hjem.

I disse sætninger er أَحْمَدُ, المُدَرِّسُ og الرَّجُلُ subjekterne for verbene.

Objektet: المَفْعُولُ بِهِ

Det direkte objekt kaldes المَفْعُولُ بِهِ. Det modtager handlingen fra verbet. Når det er til stede, står det ofte i akkusativ.

Eksempler:

• أَكَلَ أَحْمَدُ تُفَّاحًا: Ahmad spiste æbler;
• قَرَأَ مُحَمَّدٌ الكِتَابَ: Muhammad læste bogen;
• دَخَلَ الطَّالِبُ الفَصْلَ: den studerende gik ind i klasseværelset.

Substantiver efter en præposition

Når et substantiv følger efter en præposition, står det i genitiv, som kaldes حَالَةُ الْجَرِّ. Det markeres da med kasra eller tanwīn kasra afhængigt af sammenhængen.

قَالُوا آمَنَّا بِاللَّـهِ وَحْدَهُ
De sagde: »Vi tror på Allah alene.« (40:84)

ذَهَبَ اللَّـهُ بِنُورِهِمْ
Allah tog deres lys bort. (2:17)

Pronomener, der er indbygget i det arabiske verbum

På arabisk kan subjektpronomener være indbygget direkte i verbet. Derfor er det ikke altid nødvendigt at nævne et særskilt pronomen som subjekt.

Eksempel:

خَلَقْتُ
Jeg skabte.

I denne form er det underforståede pronomen »jeg«. Verbet indeholder derfor allerede oplysningerne om subjektet.

وَإِذْ فَرَقْنَا بِكُمُ الْبَحْرَ فَأَنجَيْنَاكُمْ
Og husk, da Vi delte havet for jer og reddede jer. (2:50)

I فَرَقْنَا er det indbyggede pronomen »Vi«. Verbet indeholder derfor oplysningerne om subjektet.

Objektpronomenets placering i verbalsætningen

Når objektet er et pronomen, sættes det normalt sammen med verbet eller placeres i en konstruktion, der er knyttet til verbet.

لَّا يَتَكَلَّمُونَ إِلَّا مَنْ أَذِنَ لَهُ الرَّحْمَـٰنُ وَقَالَ صَوَابًا
De skal ikke tale, undtagen den, som Den Mest Barmhjertige har givet tilladelse, og som siger det rette. (78:38)

I dette eksempel indeholder لَهُ et objektpronomen. Præpositionen لِ efterfølges af pronomenet هُ, som betyder »til ham«.

Verbum i hunkøn ental med ikke-menneskelige flertalsformer

På arabisk kan verbet stå i hunkøn ental, når subjektet er et brudt flertal, der betegner ikke-menneskelige ting.

أُولَـٰئِكَ الَّذِينَ حَبِطَتْ أَعْمَالُهُمْ فِي الدُّنْيَا وَالْآخِرَةِ
Det er dem, hvis gerninger er blevet forgæves i denne verden og i det hinsidige. (3:22)

I denne sætning betyder أَعْمَالُهُمْ »deres gerninger«. Det er et ikke-menneskeligt flertal. Verbet حَبِطَتْ står derfor i hunkøn ental.

Kongruens mellem verbum og subjekt i verbalsætningen

Når subjektet nævnes udtrykkeligt efter verbet, står det indledende verbum normalt i ental, selv om subjektet er dualis eller flertal. Hvis et andet verbum følger og henviser til det samme subjekt, kan det derimod bøjes i overensstemmelse med subjektet.

وَأَذِنَتْ لِرَبِّهَا وَحُقَّتْ
Og den vil adlyde sin Herre, sådan som den skal. (84:2)

عَلِمَتْ نَفْسٌ مَّا أَحْضَرَتْ
Da vil hver sjæl vide, hvad den har bragt med sig. (81:14)

رَفَعَ سَمْكَهَا فَسَوَّاهَا
Han hævede dens hvælving og formede den fuldkomment. (79:28)

Disse eksempler viser, at verbal kongruens på arabisk afhænger af subjektets placering, art og sætningstype. I den klassiske verbalsætning står verbet før subjektet ofte i ental.

Forskellen mellem nominalsætning og verbalsætning

Den vigtigste forskel mellem nominalsætningen og verbalsætningen er sætningens første led.

Praktiske eksempler

Her er nogle flere eksempler, som gør det lettere at skelne mellem de to sætningstyper:

Hvordan genkender man hurtigt sætningstypen?

For hurtigt at genkende sætningstypen skal du se på det første ord:

• hvis sætningen begynder med et substantiv, et pronomen eller et demonstrativt pronomen, er den normalt en nominalsætning;
• hvis sætningen begynder med et verbum, er den normalt en verbalsætning.

Se derefter efter hovedleddene:

• i nominalsætningen: المُبْتَدَأُ og الخَبَرُ;
• i verbalsætningen: الفِعْلُ, الفَاعِلُ og nogle gange المَفْعُولُ بِهِ.

Almindelige fejl, der bør undgås

• at tro, at alle arabiske sætninger følger dansk ordstilling;
• at forveksle مُبْتَدَأ med فَاعِل;
• at glemme, at en nominalsætning kan indeholde et verbum i sit khabar-led;
• at tro, at en sætning med et verbum altid er en verbalsætning, selv når den begynder med et substantiv;
• ikke at genkende objektet المَفْعُولُ بِهِ;
• at glemme, at subjektet i verbalsætningen normalt står i nominativ;
• at glemme, at objektet ofte står i akkusativ;
• ikke at tage højde for de pronomener, der er indbygget i verbet.

Hvorfor er denne regel vigtig?

At forstå nominalsætningen og verbalsætningen gør det lettere at analysere arabiske sætninger, genkende grammatiske funktioner og gøre fremskridt i klassisk arabisk eller moderne standardarabisk.

Denne regel er også nyttig for bedre at forstå:

• de grammatiske kasus;
• præpositionerne;
• annexationskonstruktionen;
• arabisk verbøjning;
• kongruens;
• pronomenerne;
• læsning af vokaliserede tekster;
• visse vers fra Koranen.

Lær arabisk grammatik med en lærer

Forskellen mellem nominalsætning og verbalsætning er et vigtigt grundlag for at lære arabisk online og forstå strukturen i arabiske tekster.

For at gøre systematiske fremskridt kan du følge vores onlinekurser i arabisk, lære vores program i klassisk arabisk at kende, genopfriske det grundlæggende i det arabiske alfabet eller downloade vores gratis bøger til at lære arabisk.

Hvis dit mål er at forstå religiøse tekster bedre, kan du også styrke dit fundament med vores kurser i koranarabisk.

Ofte stillede spørgsmål — Nominalsætning og verbalsætning på arabisk

Hvad er en nominalsætning på arabisk?

En nominalsætning, som kaldes الجُمْلَةُ الاسْمِيَّةُ, begynder normalt med et substantiv, et pronomen eller et demonstrativt pronomen. Den består ofte af en مُبْتَدَأ og en خَبَر.

Hvad er en verbalsætning på arabisk?

En verbalsætning, som kaldes الجُمْلَةُ الفِعْلِيَّةُ, begynder normalt med et verbum. Den består ofte af et verbum, et subjekt og nogle gange et objekt.

Hvad er forskellen mellem المُبْتَدَأ og الفَاعِل?

المُبْتَدَأ er det indledende led i en nominalsætning, som der tales om. الفَاعِل er subjektet, der udfører handlingen i en verbalsætning.

Kan en nominalsætning indeholde et verbum?

Ja. En nominalsætning kan indeholde et verbum i sit khabar-led. For eksempel begynder مُحَمَّدٌ خَرَجَ مِنَ الجَامِعَةِ med et substantiv og er derfor en nominalsætning, selv om den senere indeholder et verbum.

Står subjektet i verbalsætningen altid efter verbet?

I den klassiske ordstilling i en verbalsætning kommer subjektet normalt efter verbet. Arabisk tillader dog forskellige strukturer afhængigt af sammenhængen.

Hvordan genkender man hurtigt en verbalsætning?

Se på det første ord. Hvis sætningen begynder med et verbum, er den normalt en verbalsætning.

Konklusion

I denne lektion har vi undersøgt nominalsætningen og verbalsætningen på arabisk. Vi har set, at nominalsætningen normalt begynder med et substantiv, et pronomen eller et demonstrativt pronomen, mens verbalsætningen normalt begynder med et verbum.

Nominalsætningen bygger ofte på مُبْتَدَأ og خَبَر. Verbalsætningen bygger på فِعْل, فَاعِل og nogle gange مَفْعُولٌ بِهِ.

Dette er uundværligt for at forstå arabisk grammatik, læse tekster præcist og opbygge korrekte sætninger. Med en trinvis metode, regelmæssige øvelser og vejledning fra en lærer bliver strukturen i arabiske sætninger tydeligere og lettere at anvende.