Verber på arabisk: datid, nutid, fremtid, imperativ og bøjning

Verber på arabisk er et grundlæggende udgangspunkt for at forstå arabisk grammatik, læse sætninger korrekt og danne sine egne udtryk. På arabisk kaldes verbet الفِعْلُ. Det udtrykker som regel en handling, der er knyttet til tid, person, køn og undertiden tal.

For at lære arabisk korrekt skal man kunne genkende et verbum, skelne det fra et substantiv, forstå dets vigtigste former og identificere bøjningsmærkerne. Et arabisk verbum kan udtrykke en handling i fortid, nutid eller fremtid eller en handling, der kræves som en befaling.

I denne omfattende lektion studerer vi kendetegnene ved det arabiske verbum, datid eller perfektiv, nutid eller imperfektiv, fremtid med سـ og سَوْفَ, imperativ, verber med hamza samt bøjningen af perfektiv med flere vigtige pronominer.

Lektionen er nyttig for begyndere i arabisk og for alle, der ønsker at udvikle sig inden for arabisk verbøjning, læsning, litterært arabisk, moderne standardarabisk eller koranarabisk.

Hvad er et verbum på arabisk?

Et arabisk verbum, kaldet الفِعْلُ, er et ord, der udtrykker en handling eller en begivenhed knyttet til et tidspunkt.

Eksempler:

• كَتَبَ: han skrev;
• يَكْتُبُ: han skriver;
• سَيَكْتُبُ: han vil skrive;
• اُكْتُبْ: skriv.

Disse former viser, at det samme verbum kan ændre sig alt efter tid og situation.

Hvordan skelner man et verbum fra et substantiv på arabisk?

For at forstå en arabisk sætning godt skal man kunne skelne verbet fra substantivet. Substantivet kan modtage visse grammatiske kendetegn, som verbet ikke kan modtage.

Et arabisk verbum tager normalt ikke:

• tanwīn: ـٌ، ـٍ، ـً;
• den bestemte artikel ال;
• genitiv efter en præposition;
• endelsen ة, som forekommer i mange feminine substantiver.

Et substantiv som كِتَابٌ kan for eksempel få tanwīn. Et verbum som كَتَبَ får derimod ikke tanwīn. Man kan sige الكِتَابُ, “bogen”, men man sætter ikke ال foran et verbum som كَتَبَ.

De tre hovedformer af det arabiske verbum

I arabisk grammatik skelner man normalt mellem tre hovedformer af verbet:

• datid eller perfektiv: الفِعْلُ المَاضِي;
• nutid eller imperfektiv: الفِعْلُ المُضَارِعُ;
• imperativ: فِعْلُ الأَمْرِ.

De tre former gør det muligt at udtrykke en afsluttet handling, en igangværende eller sædvanlig handling eller en befaling rettet til nogen.

Datid på arabisk: الفِعْلُ المَاضِي

Verbet i datid, også kaldet perfektiv, udtrykker normalt en afsluttet handling. På dansk gengives det ofte med præteritum eller perfektum, afhængigt af sammenhængen.

اِلْتَحَقَ أَخِي بِالْجَامِعَةِ
Min bror begyndte på universitetet.

Andre eksempler:

• كَتَبَ: han skrev;
• دَرَسَ: han studerede;
• جَلَسَ: han satte sig;
• ذَهَبَ: han gik;
• خَرَجَ: han gik ud.

Grundformen af et arabisk verbum angives ofte i tredje person maskulinum ental. Derfor præsenterer ordbøger og grammatikbøger ofte verber i former som فَعَلَ, كَتَبَ, ذَهَبَ eller خَرَجَ.

Nutid eller imperfektiv på arabisk: الفِعْلُ المُضَارِعُ

Verbet i nutid på arabisk, også kaldet imperfektiv, udtrykker en igangværende handling, en vane, en generel handling eller undertiden en fremtidig handling, afhængigt af sammenhængen.

تَعْمَلُ أُمِّي مُوَظَّفَةً فِي الشَّرِكَةِ
Min mor arbejder som medarbejder i en virksomhed.

I dette eksempel udtrykker verbet تَعْمَلُ en handling i nutid eller en sædvanlig aktivitet.

Bogstaverne i verbet i nutid

Et verbum i nutid begynder normalt med et af følgende fire bogstaver:

• أَ: for “jeg”;
• نَ: for “vi”;
• يَ: ofte for “han” eller “de”;
• تَ: for “du”, “I” eller “hun”, afhængigt af sammenhængen.

Disse bogstaver kaldes حُرُوفُ المُضَارَعَةِ. De sammenfattes undertiden i huskeordet أَنَيْتُ.

Regelmæssig bøjning i imperfektiv

Imperfektivbøjningen dannes med præfikser og undertiden suffikser. Grundmønstret præsenteres ofte med verbet فَعَلَ, som bliver يَفْعَلُ i imperfektiv.

Koraniske eksempler på verbet i imperfektiv

وَيَفْعَلُ اللّٰهُ مَا يَشَاءُ
Og Allah gør, hvad Han vil. 14:27

الَّذِينَ يُوفُونَ بِعَهْدِ اللّٰهِ وَلَا يَنقُضُونَ الْمِيثَاقَ
De, som opfylder pagten med Allah og ikke bryder aftalen. 13:20

Fremtid på arabisk: المُسْتَقْبَل

Fremtid på arabisk bruges til at udtrykke en handling, der vil finde sted senere. Den kan markeres af sammenhængen, et tidsadverbium eller markører som سـ og سَوْفَ.

At danne fremtid med سـ

Fremtid kan dannes ved at sætte præfikset سـ foran verbet i nutid.

يَذْهَبُ مُحَمَّدٌ إِلَى العَمَلِ
Muhammad går på arbejde.

سَيَذْهَبُ مُحَمَّدٌ إِلَى العَمَلِ
Muhammad vil gå på arbejde.

At danne fremtid med سَوْفَ

Ordet سَوْفَ angiver også en fremtidig handling. Det placeres foran verbet i nutid.

سَوْفَ أَحُجُّ فِي العَامِ القَادِمِ
Jeg vil udføre pilgrimsrejsen næste år.

سَيَقُولُ السُّفَهَاءُ مِنَ النَّاسِ
De uforstandige blandt menneskene vil sige. 2:142

كَلَّا سَوْفَ تَعْلَمُونَ
Nej! Snart vil I få at vide. 102:3

Imperativ på arabisk: فِعْلُ الأَمْرِ

Imperativ på arabisk bruges til at give en ordre, en instruktion eller en direkte anmodning. Den er normalt rettet til anden person.

Direkte og indirekte befaling

Imperativ kan være af to typer:

• direkte befaling: rettet til anden person;
• indirekte befaling: rettet til tredje eller første person.

Eksempler på direkte befaling:

• اِضْرِبْ: slå;
• اُنْظُرْ: se;
• اِشْرَبْ: drik.

Eksempler på indirekte befaling:

• لِيَضْرِبْ: lad ham slå;
• لِأَنْصُرْ: lad mig hjælpe;
• لِأَشْرَبْ: lad mig drikke.

Hvordan dannes den direkte imperativ?

Den direkte befaling dannes normalt ud fra anden person af verbet i imperfektiv. Den forenklede metode er:

1. tag udgangspunkt i anden person i imperfektiv;
2. fjern præfikset تَ;
3. tilføj hamzat al-waṣl, hvis det er nødvendigt;
4. ændr endelsen efter ental, dualis eller flertal.

Eksempler på imperativ i Koranen

وَأَنِ اعْبُدُونِي ۚ هَـٰذَا صِرَاطٌ مُّسْتَقِيمٌ
Og tilbed Mig. Dette er en lige vej. 36:61

ارْكُضْ بِرِجْلِكَ ۖ هَـٰذَا مُغْتَسَلٌ بَارِدٌ وَشَرَابٌ
Stamp med din fod: her er køligt vand til at vaske dig med og til at drikke. 38:42

Sammenligningstabel: datid, nutid, fremtid og imperativ

Bøjning af verbet كَتَبَ

Verbet كَتَبَ betyder “han skrev”. Det bruges ofte som model i indlæringen af arabisk verbøjning, fordi bogstaverne er enkle og regelmæssige.

Bøjning af كَتَبَ i datid

Bøjning af perfektiv med ذَهَبَ

Verbet ذَهَبَ betyder “han gik” eller “han tog af sted”. Det gør det muligt tydeligt at forstå endelserne i perfektiv.

Den fraværende person: هُوَ، هِيَ، هُمْ، هُنَّ

Den fraværende person er den person, man taler om. På dansk svarer det til “han”, “hun” eller “de”.

• هُوَ ذَهَبَ: han gik;
• هِيَ ذَهَبَتْ: hun gik;
• هُمْ ذَهَبُوا: de gik, maskulinum;
• هُنَّ ذَهَبْنَ: de gik, femininum.

Endelserne ـَتْ, ـُوا og ـْنَ viser subjektets køn og tal.

Den maskuline adressat: أَنْتَ og أَنْتُمْ

Adressaten er den person, man taler til. Med أَنْتَ henvender man sig til en mand eller dreng. Med أَنْتُمْ henvender man sig til flere mænd eller en blandet gruppe.

• أَنْتَ ذَهَبْتَ: du gik, maskulinum;
• أَنْتُمْ ذَهَبْتُمْ: I gik, maskulinum.

Endelsen ـتَ viser maskulinum ental, mens ـتُمْ viser maskulinum flertal eller en blandet gruppe.

Den feminine adressat: أَنْتِ og أَنْتُنَّ

Pronominerne أَنْتِ og أَنْتُنَّ bruges, når man henvender sig til én eller flere kvinder.

• أَنْتِ ذَهَبْتِ: du gik, femininum;
• أَنْتُنَّ ذَهَبْتُنَّ: I gik, femininum.

Endelsen ـتِ viser, at man taler til én kvinde. Endelsen ـتُنَّ viser, at man taler til flere kvinder.

Sammenligning af lignende former

Andre nyttige verber at bøje i perfektiv

Bøjning af كَتَبَ i imperativ

Verber med hamza

Nogle arabiske verber indeholder en hamza أ i deres rod. Hamza kan stå først, i midten eller til sidst i verbet. Det er vigtigt at genkende disse verber, fordi deres stavning og udtale undertiden kræver særlig opmærksomhed.

Verbet أَكَلَ i nutid

Verbet سَأَلَ i nutid

وَيَسْأَلُونَكَ عَنِ الرُّوحِ
Og de spørger dig om ånden. 17:85

Imperativ af verbet أَكَلَ

فَكُلِي وَاشْرَبِي وَقَرِّي عَيْنًا
Spis, drik og glæd dig. 19:26

De arabiske verbals rødder

Mange arabiske verber er bygget op omkring en rod. Roden kan bestå af tre, fire, fem eller seks bogstaver. Antallet af bogstaver påvirker undertiden formen i nutid eller imperativ.

Hvordan genkender man hurtigt tiden i et arabisk verbum?

Hyppige fejl blandt begyndere

• At forveksle datid og nutid på grund af en for bogstavelig oversættelse.
• Ikke at genkende nutidspræfikserne أ، ن، ي، ت.
• At glemme datidsendelser som ـتُ, ـتَ, ـتِ og ـنَا.
• At forveksle أَنْتَ og أَنْتِ.
• At bruge ذَهَبْتَ til en kvinde i stedet for ذَهَبْتِ.
• At bruge ذَهَبُوا om en kvindegruppe i stedet for ذَهَبْنَ.
• At forveksle imperativ og nutid.
• At sætte سـ foran en forkert verbalform.
• At studere tabeller uden at øve sig i hele sætninger.

At lære arabiske verber systematisk

Arabisk verbøjning kan virke vanskelig i begyndelsen, fordi verbet ændrer sig efter person, køn, tal og tid. Med en klar metode bliver indlæringen dog langt lettere.

For at gøre gode fremskridt anbefales det at studere gradvist:

• det arabiske alfabet;
• arabisk læsning og udtale;
• arabiske personlige pronominer;
• verbet i datid;
• verbet i nutid;
• dannelsen af fremtid;
• imperativ;
• grundlæggende arabisk ordforråd;
• de første regler i arabisk grammatik.

Hvis du ønsker at lære arabisk online med en struktureret metode, giver onlinekurser i arabisk mulighed for at udvikle sig sammen med en arabisksproglærer, som retter dine fejl og følger dig trin for trin.

For at styrke arabisk grammatik, læsning, udtale og ordforråd kan du også følge et forløb i litterært arabisk eller moderne standardarabisk. Elever, der ønsker bedre at forstå korantekster, kan studere koranarabisk.

Begyndere kan desuden bruge vores gratis onlinekursus i arabisk og vores gratis bøger til at lære arabisk.

For familier tilbyder Al-Dirassa også arabiskkurser for børn, tilpasset den enkelte elevs alder, tempo og niveau.

Ofte stillede spørgsmål — Arabiske verber og bøjning

Hvad er de vigtigste tider i det arabiske verbum?

De vigtigste begreber er datid الماضي, nutid المضارع, fremtid المستقبل og imperativ فعل الأمر.

Hvordan genkender man et verbum i datid på arabisk?

Et verbum i datid udtrykker en afsluttet handling. Grundformen er ofte som كَتَبَ, ذَهَبَ eller خَرَجَ.

Hvordan genkender man et verbum i nutid på arabisk?

Et verbum i nutid begynder ofte med et af bogstaverne أ، ن، ي، ت, som i أَكْتُبُ, نَكْتُبُ, يَكْتُبُ og تَكْتُبُ.

Hvordan dannes fremtid på arabisk?

Fremtid dannes ofte med سـ eller سَوْفَ foran verbet i nutid, som سَيَذْهَبُ eller سَوْفَ أَكْتُبُ.

Hvad er forskellen mellem ذَهَبْتَ og ذَهَبْتِ?

ذَهَبْتَ bruges til en mand eller dreng. ذَهَبْتِ bruges til en kvinde eller pige.

Hvad er forskellen mellem ذَهَبُوا og ذَهَبْنَ?

ذَهَبُوا betyder “de gik” om en mandlig eller blandet gruppe. ذَهَبْنَ betyder “de gik” om en kvindegruppe.

Hvad er et verbum med hamza?

Et verbum med hamza er et verbum, der indeholder en hamza i sin rod, som أَكَلَ, سَأَلَ eller قَرَأَ.

Konklusion

Verber står centralt i arabisk grammatik. De bruges til at udtrykke en handling i fortid, nutid eller fremtid eller en handling, der kræves som en befaling. For at beherske dem skal man forstå forskellen mellem datid, imperfektiv, fremtid og imperativ.

Det er også vigtigt at lære nutidspræfikserne, datidsendelserne, dannelsen af fremtid med سـ og سَوْفَ samt formerne for direkte og indirekte imperativ.

Med en klar metode, regelmæssige eksempler, lydfiler og vejledning fra en lærer kan eleven udvikle sig sikkert i arabisk verbøjning og bedre forstå sætninger på litterært arabisk, moderne standardarabisk og koranarabisk.