Dua når man går ind og ud af moskeen: arabisk og betydning

Hvilken dua læser man, når man går ind og ud af moskeen?

Når en muslim går ind i en moské, går han eller hun ikke blot ind i en bygning: man træder ind på et sted viet til bøn, erindringen om Allah, koranrecitation og tilbedelse. Sunnah lærer en kort bøn ved indgangen og en anden, når man forlader moskeen.

Duaen ved indgangen til moskeen beder Allah om at åbne portene til Sin barmhjertighed. Når man går ud, beder den troende Ham om Hans gunst.

Begge formuleringer er overleveret sammen i en autentisk hadith i Sahih Muslim. De er korte, nemme at lære og kan hurtigt blive en vane.

Dua når man går ind i moskeen: arabisk, translitteration og dansk

Når man går ind i moskeen, lærte Profeten ﷺ at sige:

اللَّهُمَّ افْتَحْ لِي أَبْوَابَ رَحْمَتِكَ

Translitteration:
Allāhumma-ftaḥ lī abwāba raḥmatik.

Betydning:
O Allah, åbn for mig portene til Din barmhjertighed.

Denne bøn er overleveret fra Abu Humayd eller Abu Usayd رضي الله عنهما i Sahih Muslim, nr. 713.

Den profetiske tekst knytter formuleringen direkte til øjeblikket, hvor den troende går ind i moskeen. Det er derfor ikke nødvendigt at lære en lang bøn for at følge denne Sunnah.

Hvad betyder «Allāhumma-ftaḥ lī abwāba raḥmatik»?

Bønnen består av få ord, men betydningen er dyp.

« Allāhumma »

اللَّهُمَّ

Allāhumma betyder «O Allah». Den troende henvender sig direkte til Allah i samme øjeblik, som han eller hun træder ind på et sted for tilbedelse.

« Iftaḥ lī »

افْتَحْ لِي

Udtrykket betyder «åbn for mig».

Den troende beder altså ikke kun om fysisk adgang til moskeen. Man beder Allah om at åbne noget langt mere værdifuldt: portene til Hans barmhjertighed.

« Abwāba raḥmatik »

أَبْوَابَ رَحْمَتِكَ

Abwāb betyder «porte», og raḥmah betyder «barmhjertighed».

Bønnen passer godt til sammenhængen: den troende kommer for at bede, læse Koranen, påkalde Allah eller deltage i undervisning. Man beder Allah gøre indgangen til moskeen til en anledning til at modtage Hans barmhjertighed.

At lære ord som masjid, raḥmah, ṣalāt og du‘ā gør det gradvist lettere at forstå formuleringerne uden kun translitteration. Vores guide til islamisk arabisk ordforråd forklarer disse begrepene nærmere.

Hvilken dua læser man, når man forlader moskeen?

Når man forlader moskeen, lærer den samme hadith at sige:

اللَّهُمَّ إِنِّي أَسْأَلُكَ مِنْ فَضْلِكَ

Translitteration:
Allāhumma innī as’aluka min faḍlik.

Betydning:
O Allah, jeg beder Dig om Din gunst.

Også denne formuleringen er overlevert i Sahih Muslim, nr. 713.

De to bønner danner derfor et meget enkelt par at huske:

• Når man går ind: bed om Allahs barmhjertighed
• Når man går ud: bed Allah om Hans gunst

Hvorfor bede om barmhjertighed ved indgangen og gunst ved udgangen?

Hadithen fastslår begge formuleringer, men giver ikke i selve teksten en lang forklaring på forskellen. Man bør derfor ikke tillægge Profeten ﷺ en fortolkning, som ikke står i beretningen.

Man kan dog se sammenhængen mellem de to bønner.

Inde i moskeen vier den troende sig især til tilbedelse: bøn, dhikr, koranrecitation, dua eller undervisning. Derfor beder man Allah om at åbne portene til Sin barmhjertighed.

Når man går ud og vender tilbage til aktiviteterne udenfor, beder man Allah om at give af Sin gunst.

Sådan kan man forstå ordenes logik og samtidig tydeligt skelne hadithteksten fra forklaringen.

Oversigt over de to moskébønner

Skal man sige Bismillah, før man går ind i moskeen?

I nogle samlinger findes længere versioner med Bismillāh, velsignelser over Profeten ﷺ eller andre formuleringer før hovedduaen.

Hvis man først vil lære den sikrest etablerede ordlyd, er hadithen i Sahih Muslim den enkleste reference:

اللَّهُمَّ افْتَحْ لِي أَبْوَابَ رَحْمَتِكَ

ved indgangen, og derefter:

اللَّهُمَّ إِنِّي أَسْأَلُكَ مِنْ فَضْلِكَ

ved udgangen.

Denne tilgang undgår at blande flere varianter eller overleveringskæder, når læseren blot søger den autentiske dua for at gå ind og ud af moskeen.

Går man ind i moskeen med højre fod?

Det læres almindeligvis at gå ind i moskeen med højre fod og gå ud med venstre.

Det passer ind i et bredere Sunnah-princip om at foretrække højre side i ærefulde handlinger og begynde med venstre i visse modsatte situationer. Autentiske hadither fastslår blandt andet at tage højre sko på først og venstre sko af først.

Denne etikette skal dog skelnes fra selve duaen: Sahih Muslim 713 lærer udtrykkeligt de to duas, men nævner ikke højre eller venstre fod i denne tekst.

Denne skelnen er vigtig for ikke at fremstille elementer fra forskellige beviser som én samlet profetisk udtalelse.

Hvad gør man efter at være gået ind i moskeen?

Indgangsduaen er kun det første skridt. Når den troende går ind i moskeen for at bede, gælder andre regler og gode manerer afhængigt af situationen.

Man bør især undgå at forstyrre dem, der beder, bevare roen på stedet og forberede sig på salāt med koncentration og ydmyghed.

For begyndere forklarer vores guide om at lære bønnen i islam trin for trin strukturen i hver rak‘ah, Al-Fatiha, rukū‘, sujūd, tashahhud og taslīm.

Skal man bede to rak‘ah, når man går ind i moskeen?

Der findes en bøn, der almindeligvis kaldes taḥiyyat al-masjid, «moskeens hilsen».

I en autentisk hadith lærer Profeten ﷺ, at den, der går ind i moskeen, ikke bør sætte sig, før han eller hun har bedt to rak‘ah.

Denne praksis er forskellig fra indgangsduaen:

• duaen siges, når man går ind;
• de to rak‘ah hører til bønnen, der hilser moskeen.

Særlige situationer — for eksempel når den obligatoriske bøn allerede er begyndt — hører til bønnens fiqh og skal vurderes efter deres egne regler.

Moskédua og dua efter bønnen: to forskellige tidspunkter

En person, der går til moskeen, kan læse flere bønner efter hinanden på samme tur, og det er derfor let at blande tidspunkterne.

Duaen ved indgangen til moskeen siges, idet man går ind:

اللَّهُمَّ افْتَحْ لِي أَبْوَابَ رَحْمَتِكَ

Adhkār efter bønnen læses, efter at salāt er afsluttet med taslīm.

Duaen ved udgangen fra moskeen siges til sidst, når man forlader stedet:

اللَّهُمَّ إِنِّي أَسْأَلُكَ مِنْ فَضْلِكَ

Adhkār efter salāt forklares særskilt i vores artikel om dua efter bønnen .

Hvordan lærer man moskéduas udenad?

De to bønner er korte nok til at lære uden en kompliceret metode. Det mest effektive er at knytte dem direkte til den rette sammenhæng.

Når du går ind:

اللَّهُمَّ افْتَحْ لِي أَبْوَابَ رَحْمَتِكَ

Og når du forlader moskeen:

اللَّهُمَّ إِنِّي أَسْأَلُكَ مِنْ فَضْلِكَ

Det er bedre at gentage hver formulering i den situation, hvor den faktisk bruges, end at lære begge abstrakt mange gange.

Du kan også huske to nøgleord:

• indgang = raḥmah — barmhjertighed;
• udgang = faḍl — gunst, nåde.

Denne forbindelse hjælper især den, der netop er begyndt med arabisk.

Hvorfor lære den arabiske betydning af bønnerne?

Translitteration hjælper, når man endnu ikke kan læse det arabiske alfabet. Den bør dog være en midlertidig hjælp, fordi nogle arabiske lyde ikke kan gengives helt præcist med latinske bogstaver.

At forstå nogle få ord gør også recitationen mere bevidst. I disse to moskéduas er det nyttigt at kende:

• iftah: åbn;
• abwāb: portene;
• raḥmah: barmhjertighed;
• as’aluka: jeg beder Dig;
• faḍl: gunst, nåde.

Den, der vil gå videre, kan læse vores guide om at forstå bønnen på arabisk og islamiske påkaldelser.

Lær daglige bønner gradvist

Moskéduas hører til en større gruppe adhkār knyttet til bestemte situationer: gå ind eller ud af hjemmet, spise, sove, vågne, udføre wudu eller gå på toilettet.

Det er som regel mere effektivt at lære én eller to ad gangen og virkelig integrere dem i hverdagen.

Når moskéduas er lært, lader kategorien Påkaldelser – Du‘ā dig fortsætte gradvist med andre almindelige situationer.

Studér reglerne for moskeen og bønnen systematisk

Det er enkelt at memorere to bønner. At forstå alle reglerne knyttet til moskeen og bønnen kræver mere struktur: renselse, betingelser for salāt, obligatoriske og frivillige bønner, opførsel i moskeen og særlige situationer.

Disse spørgsmål hører især til fiqh for tilbedelse. Systematisk studium forhindrer, at praksis bygges af isolerede regler fra forskellige kilder.

Al-Dirassa tilbyder individuelle onlinekurser i islamiske studier hvor de vigtigste regler for renselse og bøn kan studeres med en lærer efter elevens niveau.

FAQ om dua, når man går ind og ud af moskeen

Hvilken dua siger man, når man går ind i moskeen?

Ved indgangen læses Allāhumma-ftaḥ lī abwāba raḥmatik — «O Allah, åbn for mig portene til Din barmhjertighed». Bønnen er overleveret i Sahih Muslim 713.

Hvilken dua siger man, når man forlader moskeen?

Ved udgangen læses Allāhumma innī as’aluka min faḍlik — «O Allah, jeg beder Dig om Din gunst». Denne formulering står i samme hadith.

Hvad er indgangsduaen til moskeen på arabisk?

اللَّهُمَّ افْتَحْ لِي أَبْوَابَ رَحْمَتِكَ

Den betyder: «O Allah, åbn for mig portene til Din barmhjertighed».

Hvad er udgangsduaen fra moskeen på arabisk?

اللَّهُمَّ إِنِّي أَسْأَلُكَ مِنْ فَضْلِكَ

Den betyder: «O Allah, jeg beder Dig om Din gunst».

Skal man gå ind i moskeen med højre fod?

Traditionelt anbefales det at gå ind med højre fod og ud med venstre, i overensstemmelse med princippet om at foretrække højre ved ærefulde handlinger. Denne etikette skal dog skelnes fra Sahih Muslim 713, som fastslår duas men ikke nævner fødderne.

Skal man bede to rak‘ah, når man går ind i en moské?

En autentisk hadith lærer, at man ikke skal sætte sig efter at være gået ind i en moské, før man har bedt to rak‘ah. Denne bøn, almindeligvis kaldet taḥiyyat al-masjid, er forskellig fra indgangsduaen. Særlige situationer skal vurderes efter fiqh-reglerne.

Hadith-referencer

• Sahih Muslim, nr. 713: bøn ved indgangen til og udgangen fra moskeen.
• Sunan an-Nasa’i, nr. 729: overlevering af de samme to bønner.
• Sahih al-Bukhari and Sahih Muslim: anbefaling om at bede to rak‘ah før man sætter sig efter indgangen.