De fem substantiver på arabisk: bøjning og eksempler

I denne lektion i arabisk grammatik skal vi studere en særligt kategori af substantiver, som kaldes الأَسْمَاءُ الخَمْسَةُ, det vil sige de fem substantiver på arabisk.

Disse substantiver er vigtige for at forstå arabisk kasus, læse sætninger på litterært arabisk korrekt og analysere visse koranvers bedre. I modsætning til mange arabiske substantiv hvor kasus markeres med slutvokaler, kan de fem substantiver bøjes med bestemte bogstaver efter deres grammatiske funktion.

Denne regel er nyttig for elever som ønsker at lære arabisk online, forbedre deres litterære arabisk, gøre fremskridt i moderne standardarabisk eller styrke forståelsen av koranarabisk.

Hvad er de fem substantiver på arabisk?

De fem substantiverne udgør en særskilt grammatisk kategori på arabisk. De kaldes الأَسْمَاءُ الخَمْسَةُ.

De fem substantiver er:

• أَبٌ: far;
• أَخٌ: bror;
• حَمٌ: svigerfar;
• فَمٌ: mund;
• ذُو: indehaver af, udstyret med.

Disse ord forekommer ofte i tekster på litterært arabisk, koranarabisk og i mange uttrykk i det arabiske sproget.

Hvorfor er de fem substantiver særligte?

De fleste arabiske substantiver bøjes med slutvokaler: ḍamma i nominativ, fatḥa i akkusativ og kasra i genitiv.

Når de fem substantiver opfylder bestemte grammatiske vilkår, bøjes de med bogstaver:

• i nominativ المرفوع er markøren و;
• i akkusativ المنصوب er markøren ا;
• i genitiv المجرور er markøren ي.

Eksempler:

• أَبُوكَ: din far, i nominativ;
• رَأَيْتُ أَبَاكَ: jeg så din far, i akkusativ;
• مَرَرْتُ بِأَبِيكَ: jeg gik forbi din far, i genitiv.

Generel tabel over de fem substantiverne

Substantiverne أَبٌ og أَخٌ

De to substantiverne som er lettest at genkende, er أَبٌ, som betyder «far», og أَخٌ, som betyder «bror».

Når et pronomen eller et led knyttes til disse ordene, kan formen ændres efter grammatisk kasus.

Eksempler:

• كِتَابُكَ: din bog;
• أَبُوكَ: din far;
• أَخُوكَ: din bror.

I أَبُوكَ og أَخُوكَ ser vi bogstavet و, som markerer nominativ.

Nominativ for de fem substantiverne

I nominativ får de fem substantiver bogstavet و. Nominativ bruges blandt andet for subjektet, prædikativet og visse led i grammatisk nominativstilling.

Akkusativ for de fem substantiverne

I akkusativ får de fem substantiver bogstavet ا. Akkusativ forekommer blandt andet ved direkte objekt eller efter visse partikler som sætter substantivet i akkusativ.

Genitiv for de fem substantiverne

I genitiv får de fem substantiver bogstavet ي. Genitiv forekommer blandt andet efter en præposition eller i bestemte annesionskonstruktioner.

Substantivet أَبٌ: far

Substantivet أَبٌ betyr «far». I reglen om de fem substantiverne får det følgende former:

• أَبُو i nominativ;
• أَبَا i akkusativ;
• أَبِي i genitiv.

Eksempler fra Koranen:

وَأَبُونَا شَيْخٌ كَبِيرٌ

Og vores far er en meget gammel mand. (28:23)

وَجَاءُوا أَبَاهُمْ عِشَاءً يَبْكُونَ

Og de kom til deres far om aftenen, mens de græd. (12:16)

تَبَّتْ يَدَا أَبِي لَهَبٍ وَتَبَّ

Måtte Abu Lahabs to hender gå til grunde, og måtte han selv gå til grunde. (111:1)

Substantivet أَخٌ: bror

Substantivet أَخٌ betyr «bror». I reglen om de fem substantiverne får det følgende former:

• أَخُو i nominativ;
• أَخَا i akkusativ;
• أَخِي i genitiv.

Eksempler fra Koranen:

وَاذْكُرْ أَخَا عَادٍ

Og nevn ‘Âds bror. (46:21)

لِيُرِيَهُ كَيْفَ يُوَارِي سَوْءَةَ أَخِيهِ

For at vise ham hvordan han skulle skjule sin brors krop. (5:31)

إِذْ قَالَ لَهُمْ أَخُوهُمْ نُوحٌ أَلَا تَتَّقُونَ

Da deres bror Noa sagde til dem: «Vil I ikke frygte Allah?» (26:106)

Substantivet حَمٌ: svigerfar

Substantivet حَمٌ betyr «svigerfar» eller «slægtning gennem ægteskab», afhængigt af sammenhængen. Det tilhører også de fem substantiverne.

• حَمُو i nominativ;
• حَمَا i akkusativ;
• حَمِي i genitiv.

Denne formen er mindre almindelig enn أَبٌ og أَخٌ, men den er stadig vigtig i det klassiske studium av arabisk grammatik.

Substantivet فَمٌ: mund

Substantivet فَمٌ betyr «mund». I reglen om de fem substantiverne mister den særligte form ofte bogstavet م i de bøjede former:

• فُو i nominativ;
• فَا i akkusativ;
• فِي i genitiv.

Eksempel fra Koranen:

كَفَّيْهِ إِلَى الْمَاءِ لِيَبْلُغَ فَاهُ وَمَا هُوَ بِبَالِغِهِ

Som den, der strækker begge hænder mod vandet for at det skal nå hans mund, selv om det aldrig vil nå den. (13:14)

Substantivet ذُو: indehaver af / udstyret med

Det arabiske ord ذُو udtrykker ejerskab, egenskab eller attributt. Afhængigt af sammenhængen kan det oversættes med «indehaver af», «udstyret med», «som har» eller «kendetegnet ved».

Det forekommer meget ofte i Koranen, især i udtryk som beskriver en egenskab, en situasjon eller tilhørsforhold.

Former af ذُو efter tal og kasus

Hunkønsformer med ذَات

Sammenfattende betyr ذُو normalt «indehaver af» eller «udstyret med». Den nøjagtige betydning afhænger dog altid av sammenhengen.

Eksempler fra Koranen med ذُو og ذَات

وَنُقَلِّبُهُمْ ذَاتَ الْيَمِينِ وَذَاتَ الشِّمَالِ

Og Vi vendte dem mod højre side og mod venstre side. (18:18)

وَإِن كَانَ ذُو عُسْرَةٍ فَنَظِرَةٌ إِلَىٰ مَيْسَرَةٍ

Og hvis skyldneren er i vanskeligheder, giv ham henstand indtil han får bedre råd. (2:280)

وَاللَّـهُ ذُو الْفَضْلِ الْعَظِيمِ

Og Allah er indehaveren af den store nåde. (2:105)

ذَوَاتَا أَفْنَانٍ

Med mange grene. (55:48)

وَبِالْوَالِدَيْنِ إِحْسَانًا وَذِي الْقُرْبَىٰ

Og vær gode mod forældrene og de nærmeste. (2:83)

وَإِن كُنَّ أُولَاتِ حَمْلٍ

Og hvis de er gravide. (65:6)

تَبَارَكَ اسْمُ رَبِّكَ ذِي الْجَلَالِ وَالْإِكْرَامِ

Velsignet er din Herres navn, innehaveren av majestæt og ære. (55:78)

Generelle betingelser for bøjningen av de fem substantiverne

For at de fem substantiverne skal bøjes med و, ا og ي, skal de normalt opfylde bestemte vilkår.

• De skal stå i annexion, det vil sige være knyttet til et annet substantiv eller et pronomen.
• De må ikke stå i diminutiv.
• De skal stå i ental.
• De må i visse tilfælde, hvor formen ændres, ikke være knyttet til førstepersonspronominet ي.
• For فَمٌ optræder den særligte form normalt når م fjernes.

Disse betingelser kan studeres gradvist. For en begynder er det vigtigste først at genkende de mest almindelige former: أَبُو, أَبَا, أَبِي, أَخُو, أَخَا, أَخِي, ذُو, ذَا og ذِي.

Hvordan husker man de fem substantiverne?

For at huske reglen bør du først lære logikken i bogstaverne:

• و for nominativ;
• ا for akkusativ;
• ي for genitiv.

Øv derefter på de mest almindelige former:

Denne regel forekommer regelmæssigt i tekster på moderne standardarabisk, i bøger om arabisk grammatik og i kurser i koranarabisk.

Almindelige fejl, der skal undgås

• At glemme at de fem substantiverne kan bøjes med bogstaver og ikke kun med vokaler.
• At bruge أَبُو i alle grammatiske kasus.
• At forveksle أَخُو, أَخَا og أَخِي.
• At glemme akkusativformen med ا.
• Ikke at genkende ذُو, ذَا og ذِي i koranvers.
• Å forveksle ذُو med hunkønsformerne ذَات og أُولَات.

Lær arabisk grammatik med en lærer

Å forstå de fem substantiver på arabisk er et vigtigt trin for å gøre fremskridt i arabisk læsning, grammatisk forståelse og skriftligt udtryk. Regelen gør det leftere å forstå arabisk kasus, annesjoner og mange koranpassager.

For at lære arabisk effektivt er det viktig å gå metodisk frem. Et nettkurs i arabisk gør det muligt å arbejde med grammatikk, lesing, uttale og ordforråd sammen med en lærer som refter dine fejl.

Hos Al-Dirassa kan du følge privatundervisning i arabisk, gøre fremskridt i litterært arabisk, styrke dit koranarabisk eller bruke vorese gratis bøger for å lære arabisk.

Ofte stillede spørgsmål — De fem substantiverne på arabisk

Hvordan siger man «de fem substantiverne» på arabisk?

Man siger الأَسْمَاءُ الخَمْسَةُ.

Hvad er de fem substantiver på arabisk?

De fem substantiver er normalt أَبٌ, أَخٌ, حَمٌ, فَمٌ og ذُو.

Hvad er nominativmarkøren for de fem substantiverne?

I nominativ får de fem substantiverne normalt bogstavet و, som i أَبُو eller أَخُو.

Hvad er akkusativmarkøren for de fem substantiverne?

I akkusativ får de fem substantiverne normalt bogstavet ا, som i أَبَا eller أَخَا.

Hvad er genitivmarkøren for de fem substantiverne?

I genitiv får de fem substantiverne normalt bogstavet ي, som i أَبِي eller أَخِي.

Hvad betyder ذُو?

ذُو betyr «indehaver af», «udstyret med» eller «som har», afhængigt af sammenhængen. For eksempel betyder ذُو الْفَضْلِ «indehaver af nåden».

Konklusion

De fem substantiverne på arabisk, الأَسْمَاءُ الخَمْسَةُ, er et vigtigt begreb for at forstå arabisk kasus. De vigtigste former, der skal huskes, er أَبُو، أَبَا، أَبِي, أَخُو، أَخَا، أَخِي, حَمُو، حَمَا، حَمِي, فُو، فَا، فِي og ذُو، ذَا، ذِي.

Reglen forekommer i klassiske tekster, i litterært arabisk og i Koranen. Med en gradvis metode, regelmæssige eksempler og rettelse fra en lærer kan eleven leftere genkende formerne og gjøre varige fremskridt i arabisk grammatik.