Koranens Qira’at: syv, ti læsemåder og Ahruf

Koranens Qira’at hører til de mest præcise videnskaber inden for koranrecitation. De viser rigdommen i overleveringen af Koranen og den omhu, hvormed dens recitation er blevet bevaret gennem generationerne.

Mange elever hører om de syv læsemåder, de ti læsemåder, Hafs, Warsh eller de syv Ahruf. Disse begreber blandes undertiden sammen, selv om de ikke betegner præcis det samme.

I denne artikel forklarer vi, hvad Qira’at er, hvorfor man taler om syv og ti læsemåder, hvad forskellen fra Ahruf er, og hvordan denne videnskab bør studeres metodisk.

Hvad er en Qira’ah?

Ordet Qira’ah betyder læsning eller recitation. I koranvidenskaberne betegner en Qira’ah en læsemåde af Koranen, som er overleveret af en anerkendt imam efter præcise regler og gennem en autentisk overleveringskæde.

En Qira’ah er ikke en oversættelse af Koranen. Den er heller ikke en modstridende version. Det er en overleveret måde at recitere koranteksten på med bestemte særtræk i udtale, vokalisering, forlængelse eller læsning af enkelte ord.

Er Qira’at og de syv Ahruf det samme?

Det er almindeligt at forveksle de syv Ahruf, der nævnes i haditherne, med de syv læsemåder, som er kendt fra koranvidenskabernes historie.

De syv Ahruf henviser til en realitet knyttet til åbenbaringen og den lettelse, som blev givet fællesskabet i recitationen af Koranen. De syv læsemåder henviser derimod til en klassifikation, som senere blev fastlagt af de lærde, især i arbejdet med overlevering og autentificering af læsemåderne.

At begge begreber bruger tallet syv, betyder ikke, at de er identiske. Denne forskel er afgørende for at undgå en almindelig forvirring.

Hvorfor taler man om syv læsemåder?

De syv mest kendte læsemåder svarer til en berømt klassifikation i Qira’at-videnskabens historie. De tilskrives syv store imamer inden for recitation:

• Nafi‘ fra Medina;
• Ibn Kathir fra Mekka;
• Abu ‘Amr fra Basra;
• Ibn ‘Amir fra Sham;
• ‘Asim fra Kufa;
• Hamzah fra Kufa;
• Al-Kisa’i fra Kufa.

Hver imam havde elever, som videreformidlede læsemåden. For eksempel overleveres Nafi‘s læsemåde især af Warsh og Qalun. ‘Asims læsemåde overleveres af Hafs og Shu‘bah.

Hvorfor taler man også om ti læsemåder?

De lærde anerkendte senere tre yderligere læsemåder, så antallet af kanoniske læsemåder blev ti. Disse tre er læsemåderne fra Abu Ja‘far, Ya‘qub og Khalaf.

I dag taler man derfor om de ti anerkendte læsemåder. De studeres på avancerede niveauer og kræver stor beherskelse af recitation, Tajwid, det arabiske sprog og mundtlig overlevering.

Hafs, Warsh og Qalun: hvilken rolle har de?

Hafs, Warsh og Qalun er ikke hovedimamer for Qira’ah i denne sammenhæng, men videreformidlere. Hafs overleverer ‘Asims læsemåde. Warsh og Qalun overleverer Nafi‘s læsemåde.

Hafs’ recitation efter ‘Asim er i dag meget udbredt i den muslimske verden. Warsh’ recitation efter Nafi‘ er særligt kendt i Maghreb og i visse dele af Afrika.

Disse overleveringer er ikke lokalt opfundne recitationer. De tilhører en struktureret videnskab, der er overleveret fra lærer til elev.

Ændrer Qira’at Koranens betydning?

Qira’at bør ikke forstås som konkurrerende tekster. De er anerkendte læsemåder, der er overleveret efter strenge regler. Visse forskelle kan give sproglige nuancer, men de modsiger ikke Koranens budskab.

Emnet skal derfor behandles med respekt og forsigtighed. Qira’at læres ikke af overfladisk nysgerrighed, men i en seriøs ramme med en kvalificeret lærer.

Hvad er forbindelsen mellem Qira’at og Tajwid?

Tajwid er uundværlig for enhver recitation, uanset hvilken Qira’ah der studeres. Før eleven går videre til avancerede læsemåder, skal grundlaget beherskes: arabiske bogstaver, vokaler, artikulationssteder, forlængelser, reglerne for nun sakinah og tanwin samt stop og genoptagelse.

En elev, som endnu ikke behersker sin primære recitation, risikerer at blande reglerne, hvis flere læsemåder studeres for tidligt.

Hvordan lærer man Qira’at?

Studiet af Qira’at kræver mundtlig overlevering. Det er ikke tilstrækkeligt at læse en tabel over forskelle. Eleven skal recitere foran en lærer, blive rettet, gentage regelmæssigt og gå gradvist frem.

Et sammenhængende læringsforløb består i først at beherske én recitation, ofte Hafs efter ‘Asim, og derefter fordybe sig i Riwayat eller andre Qira’at efter niveau.

Al-Dirassa tilbyder onlinekurser i Koranen for at styrke recitationen og Tajwid og forberede elever, som ønsker at gå videre til et avanceret forløb.

Elever, som allerede har et godt niveau, kan også vælge et forløb mod Ijaza i Koranen.

Konklusion

Koranens Qira’at vidner om rigdommen og præcisionen i den koraniske overlevering. Man skal skelne mellem de syv Ahruf, de syv læsemåder, de ti anerkendte læsemåder og de Riwayat, som overleveres af fortællerne.

For de fleste elever bør det første mål være klart: at lære at recitere én læsemåde korrekt med Tajwid, før man går videre til avancerede varianter. Denne progression respekterer koranvidenskaben og opbygger en solid recitation.