Vokativ og interjektioner på arabisk: komplet kursus

1. Interjektionen: vokativ

Interjektionspartikler, der bruges til at kalde på eller henvende sig til nogen, er vokativpartikler. De kaldes أَدَوَاتُ النَّدَاء. De er følgende:

• يَا - O! hankøn og hunkøn
• يَا أَيُّهَا - O! hankøn
• يَا أَيَّتُهَا - O! hunkøn

1. Når يَا følges af et substantiv i ental, står substantivet i nominativ. Det er uden nunation, eller tanwîn, og med artiklen اَلْ.
2. Som tidligere nævnt kaldes vokativpartiklen حَرْفُ النِّدَاءِ, og den person, der tiltales, kaldes مُنَادَى.

Eksempler :

يَا إِبْرَاهِيمُ أَعْرِضْ عَنْ هَـٰذَا

O Abraham, vend dig bort fra dette! (11:76)

3. Hvis مُنَادَى, den person, der tiltales, er مُضافٌ, det vil sige står i en annexationsforbindelse, står det i akkusativ.

يَا أَهْلَ الْكِتَابِ لِمَ تَكْفُرُونَ بِآيَاتِ اللَّـهِ وَأَنتُمْ تَشْهَدُونَ

O Skriftens folk! Hvorfor tror I ikke på Allahs tegn, Koranen, når I selv er vidner? (3:70)

4. Nogle gange udelades første person ental af det possessive pronomen ى, som følger et substantiv, og erstattes af en kasrah ِ eller af تِ, for at udtrykke følelser over for den, man henvender sig til.

Eksempel :

قَالَ يَا أَبَتِ افْعَلْ مَا تُؤْمَرُ

Han sagde: »O min kære far, gør det, du bliver befalet.« (37:102)

Nogle gange udelades vokativet يَا sammen med pronomenet, som i رَبِّ :

قَالَ رَبِّ إِنِّي دَعَوْتُ قَوْمِي لَيْلًا وَنَهَارًا

Han sagde: »Herre! Jeg har kaldt mit folk nat og dag.« (71:5)

5. Vokativet يَا أَيُّهَا bruges til hankøn, mens يَا أَيَّتُهَا bruges til hunkøn. Substantiverne efter disse vokativer står i nominativ og indledes med artiklen ال.

Eksempler :

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اعْبُدُوا رَبَّكُمُ

O mennesker! Tilbed jeres Herre, som skabte jer. (2:21)

قُلْ يَا أَيُّهَا الْكَافِرُونَ

Sig: »O I vantro!« (109:1)

يَا أَيَّتُهَا النَّفْسُ الْمُطْمَئِنَّةُ

»O du fredfyldte sjæl!« (89:27)

6. Når man henvender sig til en gruppe, أَيُّهَا bruges, som i det følgende vers.

Eksempel :

وَتُوبُوا إِلَى اللَّـهِ جَمِيعًا أَيُّهَا الْمُؤْمِنُونَ لَعَلَّكُمْ تُفْلِحُونَ

Og vend jer alle angrende til Allah, o troende, så I kan få succes. (24:31)

7. I en påkaldelse, i stedet for حَرْفُ النِّدَاء, erstattes vokativpartiklen med:

• مَّ, der føjes til Allah som suffiks, som i:

دَعْوَاهُمْ فِيهَا سُبْحَانَكَ اللَّـهُمَّ وَتَحِيَّتُهُمْ فِيهَا سَلَامٌ

Der vil deres påkaldelse være: »Ære være Dig, o Allah«, og deres hilsen: »Salâm«. (10:10)

8. For at udtrykke hengivenhed, يَا følges af et verbalnomen eller en nominalsætning, som nedenfor:

قَالَ يَا بُشْرَىٰ هَـٰذَا غُلَامٌ

Han sagde: »Gode nyheder! Her er en dreng!« (12:19)

وَتَوَلَّىٰ عَنْهُمْ وَقَالَ يَا أَسَفَىٰ عَلَىٰ يُوسُفَ وَابْيَضَّتْ عَيْنَاهُ مِنَ الْحُزْنِ فَهُوَ كَظِيمٌ

Og han vendte sig bort fra dem og sagde: »Hvor stor er min sorg over Josef!« Hans øjne blev hvide af sorg, og han var overvældet. (12:84)

9. Nogle gange حَرْفُ النِّدَاء udelades. Nogle eksempler vises nedenfor:

يُوسُفُ أَعْرِضْ عَنْ هَـٰذَا

Josef, tænk ikke mere på dette! (12:29)

وَمِنْهُم مَّن يَقُولُ رَبَّنَا آتِنَا فِي الدُّنْيَا حَسَنَةً وَفِي الْآخِرَةِ حَسَنَةً وَقِنَا عَذَابَ النَّارِ

Og blandt dem er der nogle, der siger: »Herre! Giv os noget godt i denne verden og noget godt i det hinsidige, og beskyt os mod Ildens straf.« (2:201)

رَبَّنَا اغْفِرْ لَنَا ذُنُوبَنَا وَإِسْرَافَنَا فِي أَمْرِنَا

Herre, tilgiv os vores synder og vores overdrivelser i vores handlinger. (3:147)

2. Interjektionen: andre interjektionspartikler

1. For at udtrykke sorg eller angst over for nogen følges partiklen وَيْلٌ altid af لِ i indirekte tale.

Eksempler :

وَيْلٌ لِّكُلِّ هُمَزَةٍ لُّمَزَةٍ

Ve enhver bagtaler og æreskrænker! (104:1)

وَيْلٌ لِّلْمُطَفِّفِينَ

Ve dem, der snyder! (83:1)

I direkte tale erstattes لِ med pronomenet وَيْلَكَ, som betyder »Ve dig!«, eller وَيْلَنَا, som betyder »Ve os!«.

Eksempler :

وَيْلَكَ آمِنْ إِنَّ وَعْدَ اللَّـهِ حَقٌّ

»Ve dig! Tro, for Allahs løfte er sandt.« (46:17)

وَيْكَأَنَّهُ لَا يُفْلِحُ الْكَافِرُونَ

Åh! Det er sandt, at de vantro ikke får succes. (28:82)

أَوْلَىٰ لَكَ فَأَوْلَىٰ

»Ve dig, ve!« (75:34)

3. يَا وَيْلَتَى, med hunkønsmærket ة i stedet for ى i første person, bruges også til samme type udtryk.

قَالَتْ يَا وَيْلَتَىٰ أَأَلِدُ وَأَنَا عَجُوزٌ

Hun sagde: »Ve mig! Skal jeg føde, når jeg er gammel?« (11:72)

4. يَا لَيْتَ bruges til at udtrykke et ønske eller et håb efter sorg eller angst, som i:

وَيَقُولُ الْكَافِرُ يَا لَيْتَنِي كُنتُ تُرَابًا

Og den vantro vil sige: »Ve mig! Gid jeg blot havde været støv.« (78:40)

قَالَتْ يَا لَيْتَنِي مِتُّ قَبْلَ هَـٰذَا

Hun sagde: »Ve mig! Gid jeg var død før dette øjeblik!« (19:23)

5. Her er nogle andre ord, der bruges til at udtrykke sorg:

يَا حَسْرَةً - حَسْرَةٍ - حَسْرَتَنَا - يَا حَسْرتَا

Alle disse ord kommer fra den samme rod: حَسَرَ

Eksempler :

يَا حَسْرَةً عَلَى الْعِبَادِ

Ve tjenerne! (36:30)

قَالُوا يَا حَسْرَتَنَا عَلَىٰ مَا فَرَّطْنَا فِيهَا

De vil sige: »Ve os for vores forsømmelse af den!« (6:31)

أَن تَقُولَ نَفْسٌ يَا حَسْرَتَىٰ عَلَىٰ مَا فَرَّطتُ فِي جَنبِ اللَّـهِ وَإِن كُنتُ لَمِنَ السَّاخِرِينَ

Før en sjæl siger: »Ve mig for mine forsømmelser over for Allah, for jeg var blandt dem, der hånede.« (39:56)

6. هَيْهَاتَ bruges som بَعُدَ for at udtrykke, at en begivenhed er fjern eller sjælden.

Eksempel :

هَيْهَاتَ هَيْهَاتَ لِمَا تُوعَدُونَ

Langt, langt borte er det, I bliver lovet! (23:36)

7. إِي har samme betydning som نَعَمْ, altså »ja«, men følges altid af en ed.

Eksempel :

قُلْ إِي وَرَبِّي إِنَّهُ لَحَقٌّ

Sig: »Ja! Ved min Herre! Det er helt sandt.« (10:53)

8. بَلَى, som betyder »ja« eller »sandelig«, giver et sikkert bekræftende svar på et spørgsmål med en nægtelse.

Eksempler :

أَلَسْتُ بِرَبِّكُمْ ۖ قَالُوا بَلَىٰ ۛ شَهِدْنَا ۛ

»Er Jeg ikke jeres Herre?« De svarede: »Jo, vi vidner.« (7:172)

زَعَمَ الَّذِينَ كَفَرُوا أَن لَّن يُبْعَثُوا ۚ قُلْ بَلَىٰ وَرَبِّي لَتُبْعَثُنَّ

De vantro hævder, at de ikke vil blive genopvækket. Sig: »Jo! Ved min Herre! I vil helt sikkert blive genopvækket.« (64:7)

9. أَنَّمَا og إِنَّمَا, som betyder »kun«, er begrænsningsord: حُرُوفُ الحَصْرِ.

Eksempel :

قُلْ إِنَّمَا أَنَا بَشَرٌ مِّثْلُكُمْ يُوحَىٰ إِلَيَّ أَنَّمَا إِلَـٰهُكُمْ إِلَـٰهٌ وَاحِدٌ

Sig: »Jeg er kun et menneske som jer. Det er blevet åbenbaret for mig, at jeres Gud er én Gud.« (18:110)

إِيَّا har også samme betydning.

Eksempel :

إِيَّاكَ نَعْبُدُ وَإِيَّاكَ نَسْتَعِينُ

Dig alene tilbeder vi, og Dig alene beder vi om hjælp. (1:5)

10. Når إِنَّهُ og إِنَّهَا bruges i begyndelsen af en sætning, betyder de »sandelig« eller »faktisk«. De skal ikke forstås bogstaveligt som »sandelig han« eller »sandelig hun«.

إِنَّهُ لَا يُفْلِحُ الظَّالِمُونَ

De uretfærdige får ikke succes. (6:21)

فَإِنَّهَا لَا تَعْمَى الْأَبْصَارُ وَلَـٰكِن تَعْمَى

For det er ikke øjnene, der bliver blinde. (22:46)

11. Et advarselsord er هَا, som betyder: »Vær opmærksom.«

هَا أَنتُمْ هَـٰؤُلَاءِ حَاجَجْتُمْ فِيمَا لَكُم بِهِ عِلْمٌ

I har virkelig diskuteret om noget, I har viden om. (3:66)

هَا أَنتُمْ أُولَاءِ تُحِبُّونَهُمْ وَلَا يُحِبُّونَكُمْ

I muslimer elsker dem, mens de ikke elsker jer. (3:119)

Dette gratis arabiskkursus er nu afsluttet. Det næste kursus vil, incha’Allah, handle om akkusativ på arabisk. Al-Dirassa-centret giver dig mulighed for atlære arabisk på en nem måde med en kvalificeret lærer. Hvis du er interesseret, er du velkommen til at kontakte os.