Dua når fasten brydes: arabisk, translitteration og oversættelse

Hvilken dua læser man, når man bryder fasten?

Ved afslutningen af en fastedag fortæller Sunnah om en bøn, som Profeten ﷺ sagde, når han brød fasten. Denne dua ved iftar minder om tre konkrete realiteter: tørsten forsvinder, kroppen får væske igen, og den troende håber, at belønningen for fasten er fastsat hos Allah.

Den bedst dokumenterede formulering er overleveret fra ‘Abdullah ibn ‘Umar رضي الله عنهما:

ذَهَبَ الظَّمَأُ وَابْتَلَّتِ الْعُرُوقُ وَثَبَتَ الأَجْرُ إِنْ شَاءَ اللَّهُ

Translitteration:
Dhahaba aẓ-ẓama’u, wabtallati l-‘urūqu, wa thabata l-ajru in shā’ Allāh.

Oversættelse:
Tørsten er væk, årerne er fugtet, og belønningen er fastsat, hvis Allah vil.

Denne bøn er overleveret i Sunan Abi Dawud, nr. 2357.

Dua ved iftar på arabisk, translitteration og dansk

Dette er formuleringen, der bør læres først:

ذَهَبَ الظَّمَأُ وَابْتَلَّتِ الْعُرُوقُ وَثَبَتَ الأَجْرُ إِنْ شَاءَ اللَّهُ

Translitteration:
Dhahaba aẓ-ẓama’u, wabtallati l-‘urūqu, wa thabata l-ajru in shā’ Allāh.

Betydning:
Tørsten er forsvundet, årerne har fået væske igen, og belønningen er fastsat, hvis Allah vil.

Hadithen er overleveret fra Ibn ‘Umar رضي الله عنهما. Abu Dawud-versionen i den anvendte kilde er vurderet som hasan.

Formuleringen passer særligt godt ved iftar: den beskriver den fysiske lettelse, der netop er sket, og knytter den straks til den belønning, man håber på fra Allah.

Hvad betyder «Dhahaba aẓ-ẓama’»?

“Dhahaba aẓ-ẓama’”

ذَهَبَ الظَّمَأُ

Dhahaba betyder »er væk«, og aẓ-ẓama’ betyder tørst.

Efter flere timer uden at drikke oplever den fastende denne betydning direkte: tørsten, som fulgte fasten, forsvinder ved iftar.

“Wabtallati l-‘urūq”

وَابْتَلَّتِ الْعُرُوقُ

Udtrykket betyder, at årerne eller blodkarrene er blevet fugtet. Det beskriver konkret, at kroppen får væske igen efter fastedagen.

“Wa thabata l-ajru in shā’ Allāh”

وَثَبَتَ الأَجْرُ إِنْ شَاءَ اللَّهُ

Al-ajr betyr belønning. Den fastende håber, at Allah accepterer tilbedelsen og giver den lovede belønning.

Ordene in shā’ Allāh — «om Allah vil» — minder om, at belønningen ikke kræves som en selvfølge; man tilbeder og håber på Allahs accept.

Hvornår skal duaen for at bryde fasten læses?

Hadithen fra Ibn ‘Umar viser, at Profeten ﷺ sagde denne formulering når han brød fasten.

Indholdet bekræfter dette: «tørsten er borte» og «årene er fuktet» beskriver det, som naturligt sker, efter at den fastende er begyndt at drikke eller spise.

Det er derfor nyttigt at skelne mellem:

• personlige bønner, som kan gøres før iftar;
• formelen Dhahaba aẓ-ẓama’..., som er knyttet til selve fastens brydning.

Dette forhindrer, at alle den fastendes bønner reduceres til én angiveligt »obligatorisk dua før man drikker«.

Skal duaen siges før eller efter den første slurk?

Ordlyden i hadithen — «når han brøt fasten» — og selve duaen peger naturligt mod øjeblikket for iftar eller umiddelbart efter, at man er begyndt at drikke eller spise.

Teksten siger:

ذَهَبَ الظَّمَأُ

«Tørsten er væk.»

Der er derfor ingen grund til at tro, at fasten bliver ugyldig, hvis man drikker før denne bøn. Duaen er ikke en betingelse for gyldig iftar.

Fasten afsluttes, når den lovlige tid er slut, og den fastende spiser eller drikker. Bønnen følger iftar som Sunnah og som erindring af Allah.

Er »Allahumma laka sumtu wa ‘ala rizqika aftartu« autentisk?

En anden formulering er meget udbredt ved iftar:

اللَّهُمَّ لَكَ صُمْتُ وَعَلَى رِزْقِكَ أَفْطَرْتُ

Translitteration:
Allāhumma laka ṣumtu wa ‘alā rizqika afṭartu.

Oversættelse:
O Allah, for Dig har jeg fastet, og med Din forsørgelse bryder jeg fasten.

Denne formulering er overleveret hos Abu Dawud, nr. 2358. Beretningen er imidlertid mursal, og den konsulterede version vurderer den som svag.

Den bør derfor ikke fremstilles som lige så stærkt dokumenteret som:

ذَهَبَ الظَّمَأُ وَابْتَلَّتِ الْعُرُوقُ وَثَبَتَ الأَجْرُ إِنْ شَاءَ اللَّهُ

For den, der først ønsker at lære formuleringen med stærkest dokumentation, er Dhahaba aẓ-ẓama’... det bedre valg.

Er formuleringen »Allahumma laka sumtu« forbudt?

En svag overlevering betyder ikke automatisk, at indholdet i ordene er forkert eller forbudt.

At sige til Allah, at man fastede for Ham og bryder fasten med den forsørgelse, Han har givet, har en korrekt betydning. Forsigtigheden ligger i at undgå at hævde uden nuancer at «dette er den autentiske duaen Profeten ﷺ obligatorisk sa ved hver iftar».

I undervisningsindhold er det bedre tydeligt at skelne mellem overleveringsgraderne, så læseren ved, hvilken formulering der har det stærkeste grundlag.

Bør fasten brydes straks ved solnedgang?

Ja. Sunnah opfordrer til ikke bevidst at udsætte iftar efter solnedgang.

Sahl ibn Sa‘d رضي الله عنه fortalte, at Profeten ﷺ lærte, at folk vil forblive i det gode, så længe de skynder sig at bryde fasten.

Hadithen er overleveret i Sahih al-Bukhari, nr. 1957.

Pointen er ikke at bryde fasten før tiden, men at undgå en unødvendig forsinkelse, som ikke er foreskrevet.

For mere om tider, det der bryder fasten, og praktiske regler, se vores guide om regler og forbud for Ramadan-fasten.

Hvad brød Profeten ﷺ fasten med?

En overlevering fra Anas ibn Mālik رضي الله عنه siger, at Profeten ﷺ brød fasten med friske dadler før bønnen; hvis de ikke var tilgængelige, med tørrede dadler; og hvis han heller ikke havde dem, med nogle slurke vand.

Denne praksis viser enkelheden i den profetiske iftar.

Det er ikke nødvendigt med et stort måltid, før fasten faktisk brydes. Nogle dadler eller vand er nok; måltidet kan fortsætte bagefter.

Er det obligatorisk at bryde fasten med en daddel?

Nej. At bryde med dadler er en anbefalet praksis overleveret fra Profeten ﷺ, men mangel på dadler hindrer ikke en gyldig iftar.

Vand er tilstrækkeligt, og det samme gælder anden tilladt mad ved behov.

En Sunnah bør ikke gøres til en gyldighedsbetingelse. Den, der bryder med vand, fordi der ikke er dadler, har gyldigt brudt fasten.

Kan man lave personlige duas lige før iftar?

Ja. Fastetiden og øjeblikkene før iftar er en naturlig anledning til at øge i bøn.

Den fastende kan bede Allah om:

• at fasten bliver accepteret;
• tilgivelse;
• vejledning;
• sundhed;
• gode efterkommere;
• lettelse i sine anliggender;
• godt for familien;
• beskyttelse mod prøvelser.

Disse bønner kræver ingen bestemt arabisk formulering. Man kan påkalde Allah med egne ord.

Vores guide om de bedste tidspunkter til dua forklarer mere generelt, hvordan sådanne anledninger kan bruges uden at tillægge hvert øjeblik en formulering, der ikke er fastslået.

Kan iftar-duaen siges på dansk?

For specifikt at anvende den bøn, der er overleveret fra Profeten ﷺ, er det nyttigt at lære den arabiske tekst:

ذَهَبَ الظَّمَأُ وَابْتَلَّتِ الْعُرُوقُ وَثَبَتَ الأَجْرُ إِنْ شَاءَ اللَّهُ

En begynder kan midlertidigt bruge translitteration, mens udtalen læres gradvist.

Personlige bønner kan derimod siges på dansk eller et andet sprog, personen forstår.

Det er bedre at forstå, hvad man beder om, end at gentage lange arabiske sætninger uden at kende betydningen.

Hvad er forskellen på iftar, sawm og suhur?

Flere arabiske ord bruges ofte under Ramadan:

• صَوْم — ṣawm: fasten;
• إِفْطَار — ifṭār: at bryde fasten;
• سَحُور — suḥūr: måltidet, der spises før daggry.

Iftar er altså ikke selve fasten, men øjeblikket hvor den afsluttes ved solnedgang.

Disse begreber indgår i islamisk arabisk ordforråd og er nyttige for at forstå undervisning, hadither og tekster om Ramadan.

Er duaen for at bryde fasten kun for Ramadan?

Nej. Den overleverede formulering handler om at bryde en faste og er i sin betydning ikke begrænset til Ramadan.

Den kan derfor også bruges, når man bryder en frivillig faste, for eksempel mandag eller torsdag eller andre dage med frivillig faste.

De detaljerede regler kan dog variere mellem obligatorisk Ramadan-faste, indhentning, soning og frivillig faste.

Skal man vente, til Maghrib-adhan er færdig, før man bryder fasten?

Fasten afsluttes ved den faktiske solnedgang, ikke ved den sidste sætning i adhan.

Når Maghrib-adhan gives korrekt ved solnedgang, kan den fastende bryde fasten, så snart tiden begynder.

Der findes ingen regel, som kræver, at man hører hele adhan, før man drikker.

I praksis bør man naturligvis sikre sig, at den anvendte Maghrib-tid er pålidelig.

Hvordan kan minutterne omkring iftar organiseres?

Iftar kan let blive hektisk: madlavning, telefoner, samtaler, borddækning og venten på adhan.

En enkel organisering hjælper med at bevare den åndelige karakter.

Nogle minutter før Maghrib kan ikke-nødvendige opgaver lægges bort, og personlige bønner kan siges. Når solen er gået ned, brydes fasten uden unødvendig forsinkelse, helst med noget enkelt, og derefter læses den overleverede dua.

Måltidet kan derefter fortsætte uden overdrivelse, så Maghrib-bønnen ikke bliver vanskelig.

For at se iftar i sammenhæng med resten af måneden, se vores komplette guide til Ramadan i islam.

En almindelig fejl: at gøre iftar til en automatisk formel

Duaen ved iftar er kort og let at lære. Netop derfor kan den læses så hurtigt, at betydningen forsvinder for den, der siger den.

At forstå de tre hovedidéer bevarer meningen:

• tørsten er væk;
• kroppen får det manglende vand tilbage;
• den troende håber på Allahs belønning.

Iftar bliver da et øjeblik af taknemmelighed, ikke blot signalet om, at man endelig kan spise.

Hvordan kan iftar-duaen læres let?

Del formuleringen i tre dele, som svarer direkte til betydningen:

1. Tørsten:

ذَهَبَ الظَّمَأُ

Dhahaba aẓ-ẓama’.

2. Rehydrering:

وَابْتَلَّتِ الْعُرُوقُ

Wabtallati l-‘urūq.

3. Belønningen:

وَثَبَتَ الأَجْرُ إِنْ شَاءَ اللَّهُ

Wa thabata l-ajru in shā’ Allāh.

Efter nogle dage af Ramadan gør forbindelsen til iftar det som regel lettere at huske.

Forstå Ramadan ud over bønner

Iftar-duaen er kun en lille del af viden om fasten. Ramadan omfatter også regler om intention, begyndelse og slutning på fasten, handlinger der bryder den, fritagelser, indhentning og anbefalet adfærd.

Det er derfor bedre ikke at bygge sin praksis kun på korte opslag eller lister over bønner.

Al-Dirassa tilbyder onlinekurser i islamiske studier for at studere tilbedelseshandlinger og deres regler i et struktureret forløb med en lærer.

FAQ om duaen ved iftar

Hvilken dua læser man, når man bryder fasten?

Formuleringen fra Ibn ‘Umar er Dhahaba aẓ-ẓama’u, wabtallati l-‘urūqu, wa thabata l-ajru in shā’ Allāh. Den betyder: «Tørsten er borte, årene er fuktet og belønningen er fastsatt, om Allah vil.»

Hvad er iftar-duaen på arabisk?

ذَهَبَ الظَّمَأُ وَابْتَلَّتِ الْعُرُوقُ وَثَبَتَ الأَجْرُ إِنْ شَاءَ اللَّهُ

Den er overleveret i Sunan Abi Dawud 2357.

Er »Allahumma laka sumtu wa ‘ala rizqika aftartu« autentisk?

Formlen er overleveret hos Abu Dawud 2358, men beretningen er mursal, og den konsulterede version vurderer den som svag. Dhahaba aẓ-ẓama’... har stærkere overlevering.

Skal duaen siges, før man drikker?

Hadithen siger, at Profeten ﷺ læste den, når han brød fasten. Betydningen — «tørsten er borte» — passer naturligt ved iftar eller lige efter de første slurke.

Kan fasten brydes uden at læse en dua?

Ja. En bestemt bøn er ikke en betingelse for gyldig iftar. Det er en Sunnah og erindring af Allah.

Skal fasten altid brydes med dadler?

Nej. Dadler er en overleveret profetisk praksis, men vand eller anden tilladt mad bryder også fasten.

Hadith-referencer

• Sunan Abi Dawud, nr. 2357: Dhahaba aẓ-ẓama’u, wabtallati l-‘urūqu, wa thabata l-ajru in shā’ Allāh.
• Sunan Abi Dawud, nr. 2358: Allāhumma laka ṣumtu wa ‘alā rizqika afṭartu, overleveret som mursal og vurderet svag i den konsulterede version.
• Sahih al-Bukhari, nr. 1957: anbefaling om ikke at udsætte iftar unødvendigt.
• Sunan Abi Dawud, nr. 2354: iftar med friske dadler, tørrede dadler eller vand.