Personlige pronominer på arabisk: komplet guide

Personlige pronominer på arabisk er en vigtig del af grundlaget i arabisk grammatik. De gør det muligt at tale om sig selv, henvende sig til nogen eller henvise til en person, der ikke er til stede. For at lære arabisk korrekt er det vigtigt at forstå, hvordan de fungerer, fordi de forekommer meget ofte i arabiske sætninger, dialoger, litterære tekster og Koranen.

På arabisk kaldes personlige pronomen الضَّمَائِرُ. De opdeles hovedsageligt i to store kategorier: selvstændige pronominer, kalt الضَّمَائِرُ الْمُنْفَصِلَةُ, og tilknyttede pronominer, kalt الضَّمَائِرُ الْمُتَّصِلَةُ.

Denne fuldstændige lektion hjælper dig med at forstå arabiske personlige pronomen efter person, køn og tal. Vi skal også studere dualis المُثَنَّى, især pronomenet هُمَا, samt de tilknyttede former, der udtrykker ejerskab.

Lektionen er nyttig for begyndere i arabisk, men også for dem, der ønsker at udvikle sig i litterært arabisk, moderne standardarabisk og koranarabisk.

Hvad er personlige pronomen på arabisk?

Et personligt pronomen er et ord, der erstatter et substantiv eller henhenhenviser til en person. På dansk bruger vi pronomen som «jeg», «du», «han», «hun», «vi», «I» og «de».

På arabisk varierer de personlige pronominer efter flere forhold:

• person: første, anden eller tredje person;
• kjønn: hankøn eller hunkøn;
• tall: ental, dualis eller flertal;
• form: selvstændigt eller tilknyttet pronomen.

Arabisk har en særlig form som kalles dualis, المُثَنَّى. Den bruges, når man taler om to personer eller to ting. Dette er et vigtigt begreb, fordi dansk ikke har en tilsvarende grammatisk talform.

De to typer personlige pronomen på arabisk

For at forstå arabiske pronomen godt skal man skelne mellem selvstændige og tilknyttede pronominer. De har ikke nøjagtig samme funktion i sætningen.

Selvstændige pronominer på arabisk

Selvstændige pronominer, eller الضَّمَائِرُ الْمُنْفَصِلَةُ, er uafhængige pronominer. De kan stå alene i sætningen og fungerer ofte som subjekt.

Eksempler:

• أَنَا: jeg;
• أَنْتَ: du, hankøn;
• أَنْتِ: du, hunkøn;
• هُوَ: han;
• هِيَ: hun;
• نَحْنُ: vi.

أَنَا طَالِبٌ
Jeg er stuInde.

I denne sætning er أَنَا et selvstændigt pronomen. Det henhenhenviser til den person, der taler.

Tilknyttede pronominer på arabisk

Tilknyttede pronominer, eller الضَّمَائِرُ الْمُتَّصِلَةُ, bruges ikke alene. De knyttes til et substantiv, et verbum eller en partikel.

Når de knyttes til et substantiv, udtrykker de ofte ejerskab:

• كِتَابِي: min bog;
• كِتَابُكَ: din bog, hankøn;
• كِتَابُكِ: din bog, hunkøn;
• كِتَابُهُ: hans bog;
• كِتَابُهَا: hendes bog;
• كِتَابُنَا: vores bog.

Når de knyttes til et verb, kan de angive handlingens objekt:

• خَلَقَنِي: Han skabte meg;
• خَلَقَنَا: Han skabte oss;
• خَلَقَكَ: Han skabte deg, hankøn;
• خَلَقَكِ: Han skabte deg, hunkøn.

Klassifikation av arabiske pronomen

Arabiske pronomen kan klassificeres efter person, køn og tal.

Person

• Første person: المُتَكَلِّمُ, den, der taler;
• Andre person: المُخَاطَبُ, den, man taler til;
• Tredje person: الغَائِبُ, den, man taler om.

Køn

• Hankøn: المُذَكَّرُ;
• Hunkøn: المُؤَنَّثُ.

Tal

• Ental: المُفْرَدُ;
• Dualis: المُثَنَّى;
• Flertal: الجَمْعُ.

Fuldstændig tabel over personlige pronomen på arabisk

Tabel over selvstændigte arabiske pronomen

Tabel over tilknyttede arabiske pronomen

Første person: jeg og vi

Første person henhenviser til den, der taler.

• أَنَا: jeg;
• نَحْنُ: vi.

De tilsvarende tilknyttede pronominerene er:

• ـِي: min, mitt, mine;
• ـنَا: vores.

أَنَا خَالِدٌ
Jeg er Khalid.

بَيْتِي قَرِيبٌ
Mit hus ligger i nærheden.

رَبِّي
Min Herre.

رَبُّنَا
Vor Herre.

Andre person: den, man taler til

Andre person henhenhenviser til den person, man taler til. På arabisk varierer formen efter køn og tal. Den kalles المُخَاطَبُ.

• أَنْتَ: du, hankøn;
• أَنْتِ: du, hunkøn;
• أَنْتُمَا: I to;
• أَنْتُمْ: I, hankøn flertal;
• أَنْتُنَّ: I, hunkøn flertal.

De tilsvarende tilknyttede pronominerene er:

• ـكَ: din, ditt, dine, til en mand;
• ـكِ: din, ditt, dine, til en kvinde;
• ـكُمَا: jeres, til to personer;
• ـكُمْ: jeres, hankøn flertal;
• ـكُنَّ: jeres, hunkøn flertal.

Maskuline pronomen for den, man taler til: أَنْتَ og أَنْتُمْ

Pronomenet أَنْتَ betyder «du», når man henvender sig til en mand eller gutt.

أَنْتَ وَلَدٌ
Du er en dreng.

مَنْ أَنْتَ؟
Hvem er du?

Pronomenet أَنْتُمْ betyder «I», når man henvender sig til flere mænd, drenge eller en grammatisk maskulin gruppe.

أَنْتُمْ أَوْلَادٌ
I er drenge.

مِنْ أَيْنَ أَنْتُمْ؟
Hvor kommer I fra?

Tilknyttede pronominer for den, man taler til: ـكَ og ـكُمْ

Det tilknyttede pronomineret ـكَ betyder «din», «dit» eller «dine» når man henvender seg til en mand eller gutt.

كِتَابُكَ
Din bog.

أَيْنَ كِتَابُكَ؟
Hvor er din bog?

Det tilknyttede pronomineret ـكُمْ betyder «jeres», når man henvender sig til flere mænd, drenge eller en grammatisk maskulin gruppe.

كِتَابُكُمْ
Jeres bog.

مَا لُغَتُكُمْ؟
Hvad er språket Is?

Tredje person: den fraværende person

Tredje person henhenhenviser til en person eller gruppe, man taler om. På arabisk brukes betegnelsen الغَائِبُ, altså den fraværende person.

• هُوَ: han;
• هِيَ: hun;
• هُمَا: de to;
• هُمْ: de, hankøn;
• هُنَّ: de, hunkøn.

De tilsvarende tilknyttede pronominerene er:

• ـهُ: hans;
• ـهَا: hennes;
• ـهُمَا: jeres, for de to;
• ـهُمْ: jeres, hankøn flertal;
• ـهُنَّ: jeres, hunkøn flertal.

Pronominer for den fraværende: هُوَ, هِيَ, هُمْ og هُنَّ

Når man taler om en mand, dreng eller et maskulint substantiv i ental, bruger man pronomenet هُوَ, som betyder «han».

هُوَ طَوِيلٌ
Han er høj.

Når man taler om en kvinde, pige eller et feminint substantiv i ental, bruger man pronomenet هِيَ, som betyder «hun».

هِيَ مَرِيضَةٌ
Hun er syg.

Når man taler om flere mænd, drenge eller en maskulin flertalsgruppe, bruger man هُمْ, som betyder «de».

هُمْ طِوَالٌ
De er høje.

Når man taler om flere kvinder eller piger, bruker man هُنَّ, som betyder «de».

هُنَّ مَرِيضَاتٌ
De er syge.

Pronomenet هُمَا og dualis på arabisk

Det personlige pronomenet هُمَا bruges, når man taler om to fraværende personer eller ting. I arabisk grammatik svarer dette til dualis, kalt المُثَنَّى.

Pronomenet هُمَا er særligt, fordi det bruges både for maskulin og feminin dualis. Sammenhængen viser om det gælder to mænd, kvinder, drenge, piger eller ting.

هُمَا for maskulin dualis

هُوَ طَالِبٌ
Han er student.

هُمَا طَالِبَانِ
De er begge studenter.

I dette eksempel erstatter هُمَا to maskuline personer.

هُمَا for feminin dualis

هِيَ مُدَرِّسَةٌ
Hun er lærer.

هُمَا مُدَرِّسَتَانِ
De er begge lærere.

I dette eksempel erstatter هُمَا to feminine personer.

Hvordan genkender man dualis på arabisk?

For at bruge هُمَا korrekt skal man kunne genkende dualis på arabisk. Dualis viser, at der er to elementer.

Det genkendes ofte på endelserne:

• ـَانِ i nominativ;
• ـَيْنِ i akkusativ eller genitiv.

Eksempler:

• طَالِبَانِ: to studerende;
• مُدَرِّسَتَانِ: to kvindelige lærere;
• وَلَدَانِ: to drenge;
• بِنْتَانِ: to piger.

Tabel over pronomen for den fraværende på arabisk

Tabellen viser, at هُمَا er identisk i maskulin og feminin dualis.

Enkle eksempler med personlige pronomen på arabisk

Eksempler med هُمَا

• هُمَا طَالِبَانِ: de er begge studenter.
• هُمَا مُدَرِّسَتَانِ: de er begge lærere.
• هَذَانِ الوَلَدَانِ فَقِيرَانِ، هُمَا يَتِيمَانِ أَيْضًا: disse to drenge er fattige og også forældreløse.
• هَاتَانِ البِنْتَانِ طَالِبَتَانِ، هُمَا مُجْتَهِدَتَانِ جِدًّا: disse to piger er studenter og meget flittige.

Hvordan bruger man tilknyttede pronominer på arabisk?

Tilknyttede pronominer kan knyttes til tre typer ord: et substantiv, et verbum eller en partikel.

Pronominer knyttet til et substantiv

Når et tilknyttet pronomen føjes til et substantiv, udtrykker det ofte ejerskab. Substantivet bliver da bestemt. Det betyder, at det ikke får en dobbelt slutvokal, kaldet tanwin.

أُسْتَاذٌ
En lærer.

أُسْتَاذُكَ
Din lærer.

Ordet أُسْتَاذُكَ bliver bestemt af det tilknyttede pronomineret ـكَ. Det tager derfor ikke tanwin.

Andre eksempler:

• رَبُّكَ: din Herre, til en mand;
• رَبُّكِ: din Herre, til en kvinde;
• رَبُّكُمَا: jeres Herre, til to personer;
• رَبُّكُمْ: jeres Herre, hankøn flertal;
• رَبُّكُنَّ: jeres Herre, hunkøn flertal;
• رَبِّي: min Herre;
• رَبُّنَا: vor Herre.

Pronominer knyttet til et verb

Når et tilknyttet pronomen føjes til et verb, kan det angive den person, der modtager handlingen.

• خَلَقَكَ: Han skabte deg, til en mand;
• خَلَقَكِ: Han skabte deg, til en kvinde;
• خَلَقَكُمَا: Han skabte jer begge;
• خَلَقَكُمْ: Han skabte jer, hankøn flertal;
• خَلَقَكُنَّ: Han skabte jer, hunkøn flertal;
• خَلَقَنِي: Han skabte meg;
• خَلَقَنَا: Han skabte oss.

Pronominer knyttet til en partikkel

Nogle pronominer kan også knyttes til partikler. Dette gælder blandt andet partiklen لِـ, som kan angive tilhørsforhold eller mål.

• لَهُ: til ham / for ham;
• لَهَا: til hende / for henne;
• لَهُمَا: til dem begge;
• لَهُمْ: til dem, hankøn;
• لَكَ: til dig, hankøn;
• لَكِ: til dig, hunkøn;
• لَكُمَا: til jer to;
• لَكُمْ: til jer, hankøn flertal;
• لَكُنَّ: til jer, hunkøn flertal.

Formerne med إِيَّا

På arabisk bruges visse former bygget med إِيَّا for at udtrykke et objektpronomen med eftertryk eller som en atskilt form. De forekommer blandt andet i uttrykk som إِيَّاكَ, إِيَّاهُ og إِيَّاكُمْ.

Et meget kendt eksempel:

إِيَّاكَ نَعْبُدُ
Dig alene tilbeder vi.

I denne konstruksjonen står pronomenet med eftertryk foran verbet.

Tilknyttede pronominer med إِنَّ

Partikkelen إِنَّ betyder ofte «sannelig» eller «virkelig». Den kan tage tilknyttede pronominer.

Disse former er almindelige i arabiske tekster og i Koranen. De gør det leftere at genkende pronomen som er festet til partikler.

Hvorfor arabiske pronominer er ubøjelige

Arabiske personlige pronomen er normalt ubøjelige. På arabisk siger man, at de er مَبْنِيٌّ. Det betyder, at slutformen forbliver fast og ikke ændres efter den grammatiske funktion i sætningen.

Pronomenet أَنْتُمْ bevarer for eksempel altid samme form. Slutvokalen ændres ikke efter grammatisk kasus.

Denne regel er vigtig fordi den adskiller pronominer fra bøjelige substantiver.

Eksempelsætninger med arabiske personlige pronomen

• هُوَ مَالِكُ الْمَنْزِلِ: han er ejeren af huset;
• هَذَا بَيْتُهُ: dette er hans hus;
• هُمْ حَضَرُوا إِلَى مِصْرَ: de kom til Egypten;
• هَذِهِ فَنَادِقُهُمْ: dette er hotellene Is;
• أَنْتَ تِلْمِيذٌ وَمُحَمَّدٌ أُسْتَاذُكَ: du er elev, og Muhammad er din lærer;
• أَنْتِ وَزَمِيلاتُكِ قَرَأْتُنَّ الْكِتَابَ: du og dine kvindelige klassekammerater læste bogen;
• أَنَا خَالِدٌ وَالصِّينُ بَلَدِي: jeg er Khalid, og Kina er mit land;
• أَنَا وَمُحَمَّدٌ زَمِيلَانِ، بُيُوتُنَا عِنْدَ الْمَسْجِدِ: Muhammad og jeg er klassekammerater; vores huse ligger nær moskeen.

Eksempler på pronominer i Koranen

Arabiske pronomen forekommer meget ofte i Koranen. At genkende dem hjælper den studerende med at forstå versenes struktur og forholdet mellem ordene.

لَكُمْ دِينُكُمْ وَلِيَ دِينِ
For I er Is religion, og for mig er min religion. 109:6

I dette eksempel viser كُمْ til «Is / I», mens ـِي i دِينِ henhenviser til «min religion».

إِنَّا أَعْطَيْنَاكَ الْكَوْثَرَ
Sandelig, Vi har gitt deg overfloden. 108:1

I denne sætning indeholder إِنَّا det tilknyttede pronomineret ـنَا, mens أَعْطَيْنَاكَ også indeholder et tilknyttet pronomen som betyder «dig».

فَسَبِّحْ بِحَمْدِ رَبِّكَ وَاسْتَغْفِرْهُ إِنَّهُ كَانَ تَوَّابًا
Lovpris derfor din Herre med Hans lovprisning, og bed Ham om tilgivelse. Sandelig, Han tager stadig imod omvendelse. 110:3

I dette eksempel indeholder رَبِّكَ, اسْتَغْفِرْهُ og إِنَّهُ tilknyttede pronominer.

Almindelige fejl med arabiske pronomen

• at blande selvstændige og tilknyttede pronominer;
• at bruge أَنْتَ i stedet for أَنْتِ;
• at blande أَنْتَ og أَنْتُمْ;
• at bruge كَ om en gruppe i stedet for كُمْ;
• at glemme dualisformen, som أَنْتُمَا eller هُمَا;
• at bruge هُمْ om to personer i stedet for هُمَا;
• at bruge هُنَّ om to kvinner i stedet for هُمَا;
• at blande ـكَ og ـكِ;
• at glemme, at et substantiv med tilknyttet pronomen bliver bestemt;
• at forsøge at bøje personlige pronomen som vanlige substantiver;
• at oversætte arabiske pronomen ord for ord uden at tage hensyn til sammenhængen.

Råd til at lære arabiske pronomen utenat

Det er bedst at lære arabiske personlige pronomen trinvis. At forsøge at lære alle pronominerne på én gang kan gøre lektionen vanskelig, især for en begynder.

1. Begynd med de vanligste selvstændige pronominerene: أَنَا, أَنْتَ, هُوَ, هِيَ og نَحْنُ.
2. Legg Itter til de tilknyttede pronominerene for eierskap: ـِي, ـكَ, ـكِ, ـهُ og ـهَا.
3. Brug hvert pronomen med enkle ord som bog, hus, lærer, elev eller land.
4. Læs sætningerne højt for at forbedre den arabiske uttalen.
5. Gentag regelmæssigt med korte eksempler.
6. Læg mærke til pronominerne i arabiske tekster og korte koranvers.

Lær arabisk grammatik med en lærer

Personlige pronomen er et vigtigt grundlag for å lære arabisk online. De gør det muligt at opbygge enkle sætninger, forstå korte tekster og gå viI til mer avanserte emner i arabisk grammatik.

For en begynder er det vigtigt at lære det arabiske alfabet, læsning, udtale, personlige pronomen, nominal- og verbsetninger, grundlæggende ordforråd og de første regler for verbbøyning trinvis.

Hvis dit mål er å forstå klassiske tekster, Koranen eller påkaldelser, er det også nyttigt at følge et struktureret kurs i koranarabisk. Hvis du ønsker at tale, læse og skrive i en mere generel sammenhæng, kan du vælge litterært arabisk og moderne standardarabisk.

Hos Al-Dirassa kan du følge et privatkursus i arabisk, begynde på begynderniveau, udvikle dig i litterært arabisk, styrke din koranarabisk eller bruge vores gratis bøger for å lære arabisk.

For familier tilbyder Al-Dirassa også arabiskkurser for børn, tilpasset den enkelte elevs alder, tempo og niveau.

Ofte stillede spørgsmål — Personlige pronominer på arabisk

Hvad er de to typene pronomen på arabisk?

De to hovedtyper er selvstændige pronominer, kalt الضَّمَائِرُ الْمُنْفَصِلَةُ, og tilknyttede pronominer, kalt الضَّمَائِرُ الْمُتَّصِلَةُ.

Hvad er forskellen mellem et selvstændigt og et tilknyttet pronomen?

Et selvstændigt pronomen kan bruges alene, som أَنَا eller هُوَ. Et tilknyttet pronomen knyttes til et substantiv, et verbum eller en partikel, som i كِتَابِي, خَلَقَنِي eller لَهُ.

Hvordan siger man «jeg» på arabisk?

«Jeg» hedder أَنَا på arabisk. Det er et selvstændigt pronomen i første person.

Hvordan siger man «vi» på arabisk?

«Vi» hedder نَحْنُ på arabisk. Det tilsvarende tilknyttede pronomineret er ofte ـنَا, som i رَبُّنَا, «vor Herre».

Hvad betyder هُمَا?

هُمَا betyder «de to». Det bruges i dualis, altså om to fraværende personer eller ting.

Hvad er forskellen mellem هُمَا, هُمْ og هُنَّ?

هُمَا henhenviser til to personer eller ting. هُمْ henhenviser til en maskulin gruppe på tre personer eller flere. هُنَّ henhenviser til en feminin gruppe på tre personer eller flere.

Hvad er forskellen mellem ـكَ og ـكِ?

ـكَ bruges, når man henvender sig til en mand, mens ـكِ bruges, når man henvender sig til en kvinde.

Tager et substantiv med tilknyttet pronomen tanwin?

Nej. Når et substantiv får et tilknyttet pronomen, bliver det bestemt og tager normalt ikke tanwin.

Konklusion

Arabiske personlige pronomen opdeles i to store kategorier: selvstændige pronominer, som أَنَا, أَنْتَ, هُوَ og هِيَ, og tilknyttede pronominer, som ـِي, ـكَ, ـهُ og ـهَا.

De varierer efter person, køn og tal. De kan udtrykke subjekt, eierskap, objektet for verbet eller utfyllingen til en partikkel. At beherske dem gør det leftere å forstå arabiske setninger, dialoger, litterære tekster og koranvers.

Pronomenet هُمَا viser også, hvor vigtig dualis er på arabisk. Med en trinvis metode, regelmæssige eksempler og rettelser fra en lærer bliver de arabiske personlige pronominerne tydeligere og leftere at bruge i virkelige sætninger.