Indledning
På arabisk er اِسْمُ التَّفْضِيلِ et substantiv, der bruges til at sammenligne to elementer eller udtrykke en højere grad. Det kan bruges til at sammenligne to personer, to genstande, to grupper eller en person med en gruppe.
Dette begreb gør det muligt at udtrykke idéer som »større«, »bedre«, »nærmere«, »den mest barmhjertige« eller »den mest vidende«.
Man skelner hovedsageligt mellem to anvendelser:
- komparativ — اِسْمُ المُقَارِنِ;
- superlativ — اِسْمُ التَّفْضِيلِ.
1. Komparativ — اِسْمُ المُقَارِنِ
Når man sammenligner to substantiver på arabisk, kaldes det element, der besidder egenskaben i højere grad, المُفَضَّلُ. Det andet element, som det sammenlignes med, kaldes المُفَضَّلُ عَلَيْهِ.
Partiklen مِنْ bruges til at indlede det andet sammenligningsled. Den svarer normalt til »end« på dansk i sammenlignende sætninger.
Den sædvanlige struktur er følgende:
المُفَضَّلُ عَلَيْهِ + مِنْ + اِسْمُ التَّفْضِيلِ + المُفَضَّلُ
Eksempel:
وَالْفِتْنَةُ أَكْبَرُ مِنَ الْقَتْلِ
Og prøvelsen er alvorligere end drab. (2:217)
I denne sætning betyder أَكْبَرُ »større« eller »alvorligere«, og مِنَ indleder det element, der sammenlignes med.
Formen af اِسْمُ التَّفْضِيلِ
Præferencenavnet dannes normalt ud fra en trilitteral rod. Grundformen er:
- Maskulinum ental: أَفْعَلُ
- Femininum ental: فُعْلَى
- Maskulinum dualis: أَفْعَلَانِ
- Femininum dualis: فُعْلَيَانِ
- Maskulinum flertal: فُعْلٌ
- Femininum flertal: فُعْلٌ
Denne dannelse minder om visse adjektiver, der udtrykker farver eller mangler.
Eksempler:
- حَبِيبٌ — elsket / kær → أَحَبُّ — mere elsket, kærere;
- كَبِيرٌ — stor → أَكْبَرُ — større.
Femininumsformen af أَفْعَلُ er normalt فُعْلَى. I sammenlignende sætninger bruges maskulinum ental أَفْعَلُ dog ofte, selv når det sammenlignede element er feminint.
Eksempel:
إِنَّ نَاشِئَةَ اللَّيْلِ هِيَ أَشَدُّ وَطْئًا وَأَقْوَمُ قِيلًا
Nattebønnen er mere virkningsfuld og mere egnet til ret tale. (73:6)
I dette eksempel er أَشَدُّ og أَقْوَمُ komparativformer.
Komparativen står ofte i maskulinum ental
Når المُفَضَّلُ eller المُفَضَّلُ عَلَيْهِ forekommer i en sætning, hvad enten de står i ental, dualis eller flertal, står komparativen ofte i maskulinum ental efter mønsteret أَفْعَلُ.
Eksempel:
وَنَحْنُ أَقْرَبُ إِلَيْهِ مِنْ حَبْلِ الْوَرِيدِ
Og Vi er nærmere ham end hans halsvene. (50:16)
Eksempler på komparativ i Koranen
لَيْلَةُ الْقَدْرِ خَيْرٌ مِّنْ أَلْفِ شَهْرٍ
Skæbnens Nat er bedre end tusind måneder. (97:3)
وَمَنْ أَحْسَنُ مِنَ اللَّـهِ صِبْغَةً
Og hvem er bedre end Allah med hensyn til religion? (2:138)
يَدْعُو لَمَن ضَرُّهُ أَقْرَبُ مِن نَّفْعِهِ
Han påkalder den, hvis skade er nærmere end nytten. (22:13)
2. Superlativ — اِسْمُ التَّفْضِيلِ
Superlativen udtrykker den højeste grad af en egenskab. Den gør det muligt at sige, at en person, et dyr eller en ting skiller sig ud over de andre ved en bestemt egenskab.
På dansk svarer dette til udtryk som »den største«, »den bedste«, »den mest barmhjertige« eller »den hurtigste«.
Dannelse af superlativ med den bestemte artikel ال
En første måde at danne superlativ på er at gøre اِسْمُ التَّفْضِيلِ bestemt ved at tilføje artiklen ال. I dette tilfælde kan formen variere efter køn og tal.
Eksempler:
- حَامِدٌ الأَكْبَرُ — Hâmid er den største.
- خَدِيجَةُ الكُبْرَى — Khadija er den største / den første.
- الشُّهَدَاءُ الأَكَابِرُ — de største martyrer.
Dannelse af superlativ med en genitivforbindelse
På arabisk kan superlativen også udtrykkes gennem en genitivforbindelse. Denne metode er meget almindelig, når man vil vise, at et element skiller sig ud ved en egenskab inden for en gruppe.
Eksempler:
وَأَنتَ أَحْكَمُ الْحَاكِمِينَ
Og Du er den mest retfærdige af dommerne. (11:45)
وَهُوَ أَرْحَمُ الرَّاحِمِينَ
Og Han er den mest barmhjertige af de barmhjertige. (12:64)
وَهُوَ أَسْرَعُ الْحَاسِبِينَ
Og Han er den hurtigste af dem, der gør regnskabet op. (6:62)
Mere komplekse ord
Komparativ- og superlativformer kommer normalt fra enkle trilitterale rødder.
Eksempler:
- كَبِيرٌ bliver til أَكْبَرُ — større;
- صَغِيرٌ bliver til أَصْغَرُ — mindre.
For mere komplekse ord, især dem der ikke stammer direkte fra en enkel trilitteral rod, eller dem der allerede følger mønsteret أَفْعَلُ, bruger man ofte أَكْثَرُ eller أَشَدُّ efterfulgt af et substantiv i akkusativ.
Eksempler:
- أَبْيَضُ — hvid;
- أَشَدُّ بَيَاضًا — hvidere.
وَالَّذِينَ آمَنُوا أَشَدُّ حُبًّا لِّلَّـهِ
De troende har en stærkere kærlighed til Allah. (2:165)
أَنَا أَكْثَرُ مِنكَ مَالًا
Jeg har mere ejendom end dig. (18:34)
3. Intensitetsformer — اِسْمُ المُبَالَغَةِ
I اِسْمُ التَّفْضِيلِ er hovedidéen sammenligningen mellem to elementer. I اِسْمُ المُبَالَغَةِ handler det derimod ikke nødvendigvis om at sammenligne, men om at udtrykke en egenskab med intensitet.
Disse former angiver, at en egenskab er stærkt til stede hos den beskrevne person eller ting.
Eksempel:
وَأَنَّ اللَّـهَ عَلَّامُ الْغُيُوبِ
Og at Allah er den store Kender af det usete. (9:78)
Intensitetsformerne kan være ens i maskulinum og femininum. Nogle gange kan et afsluttende ة kaldet تاء مربوطة, tilføjes.
Nogle mønstre for اِسْمُ المُبَالَغَةِ
- Mønster فَعْلَانُ — eksempel: رَحْمَانُ — Den Mest Barmhjertige
- Mønster فَعِيلٌ — eksempel: عَلِيمٌ — fuldkomment vidende
- Mønster فُعْلَانُ — eksempel: فُرْقَانُ — det, der skelner
- Mønster فِعِّيلٌ — eksempel: صِدِّيقٌ — meget sandfærdig
- Mønster فَعُولٌ — eksempel: غَفُورٌ — Den Store Tilgiver
- Mønster فُعْلَةٌ — eksempel: هُمَزَةٌ — stor bagtaler
- Mønster فَعَّالَةٌ — eksempel: عَلَّامَةٌ — meget lærd
- Mønster فَاعِلَةٌ — eksempel: دَاعِيَةٌ — den, der kalder / prædikant
- Mønster فَعِلٌ — eksempel: فَرِحٌ — glad
- Mønster مِفْعَالٌ — eksempel: مِحْرَابٌ
- Mønster مِفْعِيلٌ — eksempel: مِنْطِيقٌ — meget talende
- Mønster فُعَّالٌ — eksempel: كُبَّارٌ — enorm
- Mønster فَعُّولٌ — eksempel: قَيُّومٌ — Han, der består ved Sig selv og opretholder alt
- Mønster فَعُّولٌ — eksempel: قُدُّوسٌ — Den Allerhelligste
Eksempler på intensitetsformer i Koranen
وَمَكَرُوا مَكْرًا كُبَّارًا
Og de lagde en enorm plan. (71:22)
إِنَّكَ أَنتَ عَلَّامُ الْغُيُوبِ
Sandelig, Du er den store Kender af det usete. (5:109)
إِنَّ هَـٰذَا لَشَيْءٌ عُجَابٌ
Dette er virkelig noget forbløffende. (38:5)
إِنَّ اللَّـهَ هُوَ الرَّزَّاقُ ذُو الْقُوَّةِ الْمَتِينُ
Det er Allah, der er den Store Forsørger, Styrkens Indehaver, den Urokkelige. (51:58)
وَكَانَ الْإِنسَانُ عَجُولًا
Mennesket er meget forhastet. (17:11)
وَيْلٌ لِّكُلِّ هُمَزَةٍ لُّمَزَةٍ
Ve enhver stor bagtaler og nedgører. (104:1)
وَكَانَ الشَّيْطَانُ لِلْإِنسَانِ خَذُولًا
Og Satan svigter altid mennesket. (25:29)
وَإِنِّي لَغَفَّارٌ لِّمَن تَابَ وَآمَنَ وَعَمِلَ صَالِحًا ثُمَّ اهْتَدَىٰ
Og sandelig, Jeg er den Store Tilgiver over for den, der angrer, tror, gør gode gerninger og derefter følger vejledningen. (20:82)
اللَّـهُ لَا إِلَـٰهَ إِلَّا هُوَ الْحَيُّ الْقَيُّومُ
Allah – ingen guddom fortjener tilbedelse undtagen Ham – den Levende, Han der består ved Sig selv og opretholder alt. (2:255)
إِنَّ فِي ذَٰلِكَ لَآيَاتٍ لِّكُلِّ صَبَّارٍ شَكُورٍ
I dette er der tegn for enhver, der er meget tålmodig og taknemmelig. (14:5)
إِنَّهُ سَمِيعٌ عَلِيمٌ
Sandelig, Han hører alt og ved alt. (7:200)
Konklusion
Denne lektion om اِسْمُ التَّفْضِيلِ har gjort det muligt at studere komparativ- og superlativformerne på arabisk. Disse strukturer udtrykker overlegenhed, præference eller den højeste grad af en egenskab.
Du har også lært om اِسْمُ المُبَالَغَةِ, som bruges til at udtrykke en egenskab med intensitet uden nødvendigvis at etablere en direkte sammenligning.
Disse begreber er afgørende for at forstå det arabiske sprogs præcision, især i Koranen, hvor komparativ-, superlativ- og intensitetsformer bruges med stor udtryksrigdom.
Al-Dirassa Instituttet ledsager dig i din læring af arabisk med progressive, strukturerede kurser, der er tilpasset dit niveau.
Book din gratis prøvelektion på 30 minutter
Tilmeldingsformular
Ingen kommentarer
Ingen kommentarer endnu.
Ingen kommentarer endnu.