De arabiske bogstavers egenskaber: Sifât

1. Indledning

Definition: “Sifât” (صِفاتُ) henviser til bogstavets egenskaber. Det er måden, hvorpå et bogstav artikuleres og adskiller sig fra andre bogstaver. Disse egenskaber gør det muligt at skelne mellem bogstaver, der deler samme artikulationssted (makhraj).

Men hvorfor har vi brug for “Sifât”, når vi allerede kender bogstavets oprindelige artikulationssted?

Artikulationsstederne fortæller, hvor bogstavet kommer fra, mens egenskaben giver yderligere oplysninger om bogstavets særlige træk, så det kan udtales korrekt. Egenskaberne (صِفاتُ) er af to typer:

• Egenskaber med en modsatrettet modalitet (komplementære)
• Egenskaber uden modsatrettet modalitet (ikke-komplementære)

Denne del behandler egenskaberne, der har en modsatrettet modalitet. Egenskaberne (صِفاتُ) med en modsætning er følgende:

2. Hvisken (الهَمسُ) og stemt udtale (الجَهْرُ)

A. Hvisken (الهَمسُ)

Definition: svag eller let fortsættelse af luftstrømmen, som en hvisken, ved udtalen af et bogstav med sukūn.

Egenskaben hvisken (الهَمسُ) findes i ti bogstaver:

ت – ث – ح – خ – س – ش – ص – ف – ك – ه

Eksempler på hvisken (الهَمسُ)

B. Stemt udtale (الجَهْرُ)

Definition: standsning af åndedrættet ved udtalen af et bogstav med sukūn, fordi luftstrømmen blokeres ved bogstavets artikulationssted. Egenskaben stemt udtale (الجَهْرُ) findes i følgende bogstaver:

ع – غ – ق – ل – م – ن – و – ي – ء – ب – ج – د – ذ – ر – ز – ض – ط – ظ

Eksempler på stemt udtale (الجَهْرُ)

3. Styrke (الشِّدَّةُ), blødhed (الرَّخاوَةُ) og mellemtilstand (التَّوسط)

A. Styrke (الشِّدَّةُ)

Definition: fuldstændigt stop af lyden ved udtalen af et bogstav med sukūn. Bogstaver: ء – ب – ت – ج – د – ط – ق – ك.

B. Blødhed (الرَّخاوَةُ)

Definition: blød fortsættelse af lyden ved udtalen af et bogstav med sukūn. Bogstaver: ظ – ث – ح – خ – ذ – ز – س – ش – ص – ض – غ – ف – ه – و – ي.

C. Mellemtilstand (التَّوسط)

Definition: balance mellem styrke og blødhed: lyden hverken afbrydes eller forlænges. Bogstaver: ل – ن – ع – م – ر.

4. Lukning (الإِطْباقُ) og åbning (الإنْفِتاح)

Definition: lukning svarer til kontakten mellem tungens underside og den øvre gane. Bogstaver: ص – ض – ط – ظ.

Åbning svarer til, at tungen adskilles fra den øvre gane. Bogstaver: ي – و – ه – ن – م – ل – ك – ق – ف – غ – ع – ش – س – ز – ر – ذ – خ – ح – ج – ث – ت – ب – ء.

5. Flydende artikulation (الإِذْلاقُ) og tilbageholdelse (الإصْمات)

Definition: Flydende artikulation svarer til, at visse bogstaver er lette at artikulere: ن – م – ل – ف – ر – ب.

Tilbageholdelse kræver en indsats i artikulationen: ي – و – ه – ك – ق – غ – ع – ظ – ط – ض – ص – ش – س – ز – ذ – د – خ – ح – ج – ث – ت – ء.

6. Hævning (الإِسْتِعْلاء / تَفْخِيمٌ) og sænkning (تَرْقِيقٌ / الإِسْتِفْال)

Definition: Hævning består i at løfte den bageste del af tungen mod den øvre gane. Bogstaver: خ – ص – ض – ط – ظ – غ – ق.

Sænkning svarer til den modsatte stilling: tungen forbliver sænket, og det gælder de øvrige bogstaver.

Konklusion

Vi har gennemgået egenskaberne ved bogstaver, som har en modsatrettet modalitet. Man skal være opmærksom på disse forskelle under recitationen af Koranen.

For en korrekt og præcis udtale anbefales det at lytte ofte til Koranen og studere hos en kvalificeret lærer.

Den næste lektion vil handle om egenskaber uden modsatrettet modalitet.